Supertanker

Med hjælp fra psykologien og filosofien ser mandagens Supertanker på, hvad vi hver især kan gøre for at undgå at gå til i bekymringer og ængstelse. Et sted at begynde er at skelne mellem frygt - og angst. Og at tale sammen.

Medvirkende: Professor i psykologi, Henrik Høgh-Olesen. Idehistoriker og højskoleforstander, Simon Axø.

Vært: Carsten Ortmann.

I redaktionen Mette Willumsen.

Virksomheder verden over ved godt, hvilken verden de lever i. En verden præget af klimaproblemer, voksende ulighed, digital overvågning og meget andet. Og vi forbrugere ser gerne, at supermarkedet, tøjbutikken, pensionsselskabet osv. opfører sig ordentligt og kaster sig ind i kampen mod problemerne. Det hedder CSR - Corporate Social Responsibility - når f.eks. store amerikanske virksomheder stræber efter at opfylde Paris-aftalen, selvom præsident Trump har meldt USA ud af den. Det er, når supermarkeder laver økologikampagner og bekæmper madspild. Men skeptikere mener, at visse virksomheder vasker hænder i deres klimaindsats samtidig med, at de benytter børnearbejde i andre lande. Supertanker tænker med over virksomhedernes sociale ansvar.

Medvirkende:

Peter Høgsted, adm. dir., COOP.

Claus Strue Frederiksen, mag.art. og phd. i filosofi, bæredygtighedskonsulent og forfatter.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 10. marts).

Vi ved godt, at Solen er centrum i vores solsystem, og at jorden kredser om den, ligesom en rækker andre planeter gør det. Vi ved også, at vores solsystem er ét blandt ufatteligt mange solsystemer fordelt på ufatteligt mange galakser i universet. Vi mennesker på jorden er ganske enkelt fuldstændigt ubetydelige i det store kosmos. Men det har vi kun været klar over i små 400 år - som jo er ganske lidt bare inden for vores tidsregning - nemlig siden Nikolaus Kopernikus og Galileo Galilei gjorde op med idéen om, at Jorden var centrum i Universet, og at alt drejede sig om os. Galileis hovedværk om dét er netop, for første gang, udkommet på dansk. Så nu kan vi danskere langt om længe finde vores plads i universet.

Medvirkende:

Anja C Andersen, professor i Astrofysik og Planetforskning, Niels Bohr Instituttet, KU.

Helge Kragh, professor emeritus i Videnskabshistorie, Niels Bohr Instituttet, KU.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært

(Sendt første gang 3. marts).

Er du typen, der orienterer dig vidt og bredt i verden og de informationer, du modtager om den? Eller foretrækker du at fordybe dig i få emner?

Uanset hvad, så er der masser at vælge imellem - f.eks. finansiel usikkerhed, naturkatastrofer, krig og terror. Og så selvfølgelig klimaet, digitaliseringen og den globale ulighed. Blandt meget andet.

Og alle de her udfordringer, de popper op i vores feeds - med en hast og en volumen, hvor det kan være svært at følge med. For hvor meget ved vi egentlig om de forskellige udfordringer? Hvad betyder de i vores hverdag? Og hvordan kan vi være med til at lave om på det, vi synes er forkert?

Det kalder alt sammen på et nyt dannelsesideal for, hvordan vi er mennesker i det 21. århundredes virvar af information og viden.

Medvirkende:

Kenneth Mikkelsen, ledelsesrådgiver, foredragsholder og læringsdesigner, Future Shifts.

Finn Thorbjørn Hansen, professor i anvendt filosofi, AAU, med speciale i dialogfilosofi og undringens fænomenologi.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Vegetar, flexitar, pescitar. KETO, antiinflammatorisk, stenalder, raw food. Vi går meget op i vores kost, og vi kan mere eller mindre højlydt være for eller imod kød på bordet, kaninføde, for meget kaffe, eller alkoholkvoter. Og ud over et hav af forskellige diæter som kæmper om at fremhæve deres respektive fortræffeligheder og løfter om vægttab, gladere tarme, bedre humør, længere liv og mindre sygdom, som vi manøvrerer imellem, så ser vi også madprogrammer. Samtidig med at vi tænker over, at vi skal motionere og røre os. Og intet af alt det er noget, vi fandt på i går. Fokus på kosten og kroppen er ikke noget nyt og moderne. En ny bog fortæller om en kost- og helsebølge for godt 100 år siden, og Supertanker lærer af den.

Medvirkende:

Anne Tjønneland, læge og forskningsleder i Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter.

Sven Halse, lektor emeritus i tysk litteratur og kulturhistorie, Århus Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 18. februar).

Det kan godt være, vi nyder og elsker fest og glade dage, men er der noget, vi VIRKELIG higer efter og stræber efter, så er det ro. Det være sig ferie, en god lur, en spadseretur i skoven eller en havesyssel. Og vi mediterer, dyrker yoga og mindfulness, og tager på retreats. Vi finder roen i aktiviteter. Ikke i fraværet af lyd, fraværet af bevægelse. For hvis det bliver FOR roligt, så bliver vi bange for, om der er noget galt - om det er sådan døden opleves. Supertanker bevæger sig ind i roens paradokser.

Medvirkende:

Iben Have, lektor i Medievidenskab på Aarhus Universitet og forfatter til "Tænkepauser: Ro".

Andreas Roepstorff, professor i Kognition, Kommunikation og Kultur og Centerleder på IMC, Århus Universitet.

Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.

(Sendt første gang 11. februar).

I århundreder har det været manden, der var den. Den, der var ovenpå og havde styringen - i verden, lokalsamfundet og i familien. Men så begyndte kvinderne at sige, at de også ville være med til at bestemme. Og til at skabe rammerne for, hvordan vi er sammen i verden, på en god og ligeværdig måde. Det har de kæmpet for i godt 100 år.

Og mændene har, for manges vedkommende, ikke rigtigt fulgt trop. Pludselig er mange mænd i hvert fald røget noget bagud af dansen. Et rekordstort antal mænd bor i dag alene, har ingen børn, kun få eller måske ingen nære venner og for en voksende gruppe ingen ønskværdig position i samfundet.

Tabermænd er der nogen der kalder dem, og en ny tv-serie taler om "Mandefald". I Supertanker spørger vi, hvordan de er faldet, og hvordan kommer de op igen?

Medvirkende:

Svend Aage Madsen, forskningsleder på Rigshospitalet. Psykolog og fmd. for Forum for Mænds Sundhed.

Anne Skare Nielsen, fremtidsforsker UNIVERSAL FUTURIST, udd. biolog og i statskundskab.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Vi danskere er glade for vores kongehus. Over 80% af os ønsker at bevare det. Det har en magi, en eventyrlighed, som i mange andre henseender er forsvundet fra vores samfund. Vi lever i en hektisk, fragmenteret verden præget af store forskelle i kultur, religion, arbejdsliv, familieformer o.m.a. og vi glæder os over både at kunne se op til og spejle os i et kongehus som fremviser stabilitet, respekt for tradition og fædreland, men som også gradvist har fornyet sig - moderniseret sig - på en måde, som gør at vi kan genkende os selv i dem. Indtil videre uden at tippe over i for meget folkelighed med risiko for at overflødiggøre sig selv

Medvirkende: Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker; cand.scient.pol., psykolog.

Lars Hovbakke Sørensen, historiker, Aarhus og Københavns Universiteter.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang den 21. januar 2020)

Nogle mennesker er enormt gode til et eller andet - det kan være at spille klaver eller fodbold, at tegne huse, bage kager eller noget helt femte.

Vi kalder dem for talentfulde og begavede, betragter ofte talentet som en gave, fra oven måske, og så siger vi, at de er gudsbenådede musikere osv. Derfor er der en forventning om, at de deler det med os andre, at de forvalter deres talent, så alle får glæde af den gave, de har modtaget.

Men før de når dertil, er talentet måske et potentiale eller en mulighed, noget der skal opdyrkes, plejes og trænes. Det kan være hårdt arbejde, men SÅ, når det arbejde er gjort, så skal talentet forvaltes og deles ud. Og i den proces, kan det, som udefra set er en velsignelse, opleves som en forbandelse. For måske er talentet blevet dyrket og næret i et ubehageligt og utrygt miljø, som en flugt og som et råb om anerkendelse.

Medvirkende:

Andreas Bøggild Monies, dokumentarist og filminstruktør.

Anna Jerslev, post.doc. i psykologi, Aarhus Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

(Sendt første gang 14. januar).

Et årti er forbi, og vi har taget hul på et nyt. Og hvad er så det så, et årti? En dekade. En æra. Vi inddeler vores historie i årtier. Både i kalenderen og i vores liv. Det giver overblik. Det afgrænser.

Men måske sker det på bekostning af processer, der fortsætter hen over årti-skellet. Måske bliver fortiden og fremtiden, når vi ser dem gennem en årtiet-der-gik-optik, alt for låste i de historier, vi fortæller om dem. 2010'erne var årtiet, der stod på ryggen af finanskrisen, og årtiet hvor klimadiskussion for alvor fik fat. Der var også digitaliseringen og SoMe.

... sidenhen overvågning og algoritmestyring, der begyndte at føles mere problematisk end problemløsende. #MeToo og LGBTQ+ blev en del af langt fleres vokabular og accept, Kina og Rusland trådte til, dér hvor USA gerne vil melde sig ud, og vores demokrati-opfattelse kom under voldsom beskydning. Det kan man gøre sig mange supertanker om.

Medvirkende:

Jørn Erslev Andersen, litterat og lektor i Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet.

Anders Fogh Jensen, filosof.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.