Supertanker

Supertanker

Download on the App Store
  • Favorites

    71

    Followers

  • Typical duration

    56 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Supertanker episodes

  • Supertanker: Se mig, hør mig, lugt mig, føl mig
    Vi har fem sanser - vores fulde fem. Nogen mener, at vi kun bruger de tre, syn, hørelse og intellekt - hvoraf den ene muligvis ikke en gang er en sans. Andre mener vi har 12, eller måske ligefrem et uendeligt antal sanser. Uanset hvordan vi tæller vores sanser, så er vi i Verden med hele vores krop, hele tiden. Vi lugter verdenen, mærker den mod vores hud, smager på den, ser den, hører den og reflekterer over den. Men somme tider er nogle af vores sanser sat på stand by - måske især i denne digitale og meget visuelle tidsalder. En ny udstilling, Sense Me, på Trapholt i Kolding iscenesætter vores sanser gennem installationer og minder os om deres betydning for vores væren. Supertanker har set udstillingen og tager som altid filosofien i brug for at udvide oplevelsen af den.
    Medvirkende:
    Karen Grøn, museumsdirektør på Trapholt, Museum for Moderne Kunst og Design.
    Martin Spang Olsen, filosof og polyhistor.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
    56 min
  • Supertanker: "Han tog hans hat og gik hans vej ...
    ... med hans kone under armen." En tredjedel af de klager, som DR modtager, handler om sprog. Det samme gør sig uden tvivl gældende for andre medier. Mange kan tilsyneladende ikke stave eller lave tegnsætning, kender ikke forskel på ligge og lægge, hans og sin. Ingen ved, hvad en bjørnetjeneste er, eller hvad det vil sige at blive forfordelt. Og æ'er bliver udtalt som a'er i f.eks. ordet kræft.
    Kort sagt, sproget forfalder. Og er der noget, vi kan hidse os op over, så er det hvis det sprog, vi mener er det rigtige, bliver brugt forkert. Fordi sproget er så stor en del af vores identitet, at vi føler os antastet på vores person, når det skrider.
    Medvirkende:
    Martin Kristiansen, sprogredaktør i DR.
    Tina Thode Hougaard, lektor i Nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
    56 min
  • Supertanker: Så gør dog noget ... ved det klima!
    Det var en vred og grådkvalt 16-årig, der stillede FN og derigennem hele verden til ansvar for menneskers død og økosystemers kollaps, da der den 23. september 2019 var klimatopmøde i FN. Den svenske klimaaktivist Greta Thunbergs tale gav anledning til både glæde, bekymring og decideret vrede og harme. Konsekvenser i handling og regulering har vi stadig til gode.
    Men hvordan får man egentlig verden og dens befolkning til at gøre noget for klimaet? Er det pisk eller gulerod, angst eller lyst, der skal drive værket?
    Måden vi fortæller om klodens klimaudfordringer er afgørende for, om vi forstår, hvad der er på spil, og om vi kan finde ud af at handle. En ny ph.d.-afhandling beskæftiger sig med klimakommunikationen og tager filosofien til hjælp.
    Medvirkende:
    Jørgen Steen Nielsen, biolog, tidl. chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information og forfatter til bogen "Som gjaldt det livet".
    Brandi Morris, Ph.d. Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet, forfatter til "Can Stories Make Climate Change Communication More Effective? Empirical Evidence".
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    57 min
  • Supertanker: Det lysegrønne klimahåb
    Den 23. september mødes stats- og regeringsledere i FN for at diskutere de næste skridt efter Parisaftalen fra 2015. De skal snakke om, hvordan det går med at indfri den. For vi skal gøre noget. Vi skal alle sammen lave om på vores måde at leve og forbruge på, og måske er vi nødt til at give afkald på dele af det, vi opfatter som det gode liv. Men hvorfor? spørger nogen. Og hvad med de andre, der forbruger og sviner, mere end jeg gør? Supertanker diskuterer klimaets tilstand, hvad der skal til for at bremse en skidt udvikling, og naturligvis - som altid - hvordan filosofien kan hjælpe os med at forstå klimaspørgsmålene og vores rolle i dem. Bl.a. med udgangspunkt i den ny bog, "Upraktisk håndbog i lysegrønt håb".
    Medvirkende: Sebastian Mernild, Ph.D., Dr. Scient.,
    Professor in Climate Change and Glaciology ved Universitetet i Bergen og hovedforfatter på IPCC AR6 Climate Report.
    Mickey Gjerris, lektor i Bioetik på Københavns Universitet og forfatter.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    57 min
  • Supertanker: Fagre nye, overvågede verden
    Vi bliver overvåget - det er der vist efterhånden ingen tvivl om. I 2013 lækkede Edward Snowden oplysninger til verden om NSA's massive, hemmelige, verdensomspændende masseovervågning, som nærmest strakte sig fra aflytning af Angela Merkels telefon til overvågning af vores teenagedøtres instagram-konti. Snowdens afsløring bragte mindelser om George Orwells dystopiske roman, 1984. Nu udkommer Snowdens erindringer i bogform, men siden 2013 er der føjet nye aspekter til overvågningen. Nu ved vi, den også foregår vha. bl.a. feriefotos, fødselsdagshilsner, festmåltider og aftaler om hvor vi mødes. En konstant, enorm, verdensomspændende, social underholdningsmaskine der distraherer os fra reel undersøgelse af virkeligheden og vores store følelser - vores personlige frihed bliver underholdt til døde. Meget a la Aldous Huxleys dystopiske roman, Fagre Nye Verden!
    Medvirkende:
    Lars Holmgaard Christensen, medieforsker og ekstern lektor i mediesociologi på AAU (Kbh.) og CBS. Mads Vestergaard, Phd. stipendiat, CIBS - Center for Informations- og Boblestudier, KU og forfatter.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
    56 min
  • Supertanker: Hurra for manden, der opfandt naturen
    Den 14. september 2019 er det Alexander von Humboldts 250 års fødselsdag, ham der var bror til Wilhelm von Humboldt, grundlæggeren af universitetet i Berlin. Alexander von Humboldt var en banebrydende naturvidenskabsmand - faktisk vil nogen beskrive ham som manden, der opfandt den moderne opfattelse af naturen, som vi kender den i dag. Før Darwin var Humboldt bl.a. den første, der målte lufttemperaturer i forskellige højder og derved fandt frem til, at natur i Sydamerika er forbundet med natur i Asien og Afrika. Han var også den første, der påviste, at jordens økosystem er ét stort hele, og at hvis man rokker ved én del af det, så påvirker det alle de andre.
    Der er altså god grund til, at vi i Supertanker fejrer manden, der opfandt naturen.
    Medvirkende:
    Kristine Kjørup Rasmussen, post.doc i biologi på Københavns Universitet, grundlægger af websitet, Grøn.
    Jesper Lundsfryd Rasmussen, Ekstern Lektor i filosofi, Syddansk Universitet.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
    57 min
  • Supertanker: Utopias Universitet
    For godt 400 år siden udkom Sir Thomas Mores bog Utopia, om en ikke eksisterende ø - et ikke-sted, hvor livet er ideelt, og hvor alt er i perfekt harmoni (hvordan det så end er). I september tager universiteterne hul på et nyt studieår, og igen i år skal de forholde sig til politisk besluttede ordninger som fremdriftsreform, omprioriteringsbidrag, dimensionering og uddannelsesloft. Regnearkene fylder, og der skal indrettes og afrapporteres.
    Men hvad nu hvis man kunne smide alt dét ud? Hvordan ser den utopiske vision for universiteterne ud? Supertanker forsøger sammen med en universitetsrektor og en forsker og professor at beskrive Utopias Universitet.
    Medvirkende: Brian Bech Nielsen, rektor, Aarhus Universitet.
    Maja Horst, forsker, professor i Ansvarlig Teknologi på DTU og
    professor i Forskningskommunikation på Københavns Universitet.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
    57 min
  • Supertanker: At lede efter god ledelse
    Hvornår bliver man en god leder? Og hvornår oplever medarbejderne god ledelse? Det er i virkeligheden de spørgsmål, vi skal stille - frem for: Hvad er en god leder?
    Ledelse kan være mange ting. Det kan være de machiavelliske principper om "del og hersk" og "det er bedre at være frygtet end elsket. Men det kan også være at lede sammen med sine medarbejdere - både i betydningen "at lede efter de rigtige muligheder og løsninger" og i betydningen "at chefen leder os i en retning, der er god for os alle sammen".
    Og hvad skal der så til for at være sådan en leder? Og sådan en medarbejder? En ny bog undersøger ledelsens fortræffeligheder og skyggesider - både for lederen selv og for medarbejderne. Og Supertanker tager filosofien i brug for at lede efter de rigtige spørgsmål at stille til og om ledelsen.
    Medvirkende:
    Henrik Villumsen, International Executive Coach, Executive mentor og forfatter.
    Pia Lauritzen, filosof, Chefudvikler og grundlægger af Qvest.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
    57 min
  • Supertanker: Neandertal og mig
    Det er os, der er den - homo sapiens! Vi har været med i ca. 200.000 år, og i den tid har vi udviklet og udviklet os frem til dem, vi er, og det vi kan, i dag. Men vi har ikke altid været den eneste menneskeart. For 500.000 år siden var Neandertal her - før os. Men Neandertal blev overhalet indenom af Sapiens og gik til. Eller dvs. vi har alle sammen en lille smule neandertal i os, for de to arter parrede sig faktisk med hinanden. Men vi - sapiens - har været igennem en kognitiv udvikling bestående af kongeriger, skriftsprog, penge og politik. Der har også været en agerbrugsrevolution, en videnskabelig og en industriel revolution. Og den udvikling har hele vejen været præget af biologi og kultur. Det er ikke enten-eller, men både og. For vi er biokulturelle væsener, som en ny bog fortæller, og Supertanker spørger, hvad det betyder, at vi er både-og?
    Medvirkende:
    Trine Kellberg Nielsen, phd. i forhistorisk arkæologi, pt. post.doc på Universitetet i Köln og medredaktør på bogen "Menneske, kultur, evolution - et biokulturelt perspektiv".
    Casper Andersen, lektor i idéhistorie på Aarhus Universitet, også medredaktør på samme bog.
    Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.
    57 min
  • Når had bliver identitet
    For nylig oplevede USA endnu en gang masseskyderier, som kort forinden var blevet annonceret på nettet. Her blev en befolkningsgruppe lagt for had og nedslagtningen af uskyldige mennesker retfærdiggjort. Der er efterhånden mange fora på nettet, hvor deltagerne pisker en stemning op mod mennesker af anden nationalitet, køn, religion eller politisk overbevisning. Steder som fx 4Chan og 8Chan - hvor der ikke bliver lagt fingre imellem. Troldehærene bliver mobiliseret, og trusler og anden regulær chikane bliver sat i værk. Nogle af disse hære vokser ud af det, der er blevet kaldt manosfæren. Det er en sfære hvor mænd, der føler, at deres verdensbillede er stærkt udfordret, mødes og finder fællesskab i hadet til truslerne udefra. Supertanker dykker ned i to nye bøger, der handler om identitetspolitikken, troldeadfærden og manosfæren.
    Medvirkende:
    Maia Kahlke Lorentzen, ekspert i cybersikkerhed og digital forståelse, iværksætter og forfatter.
    Silas L. Marker, Scholarstipendiat på Center for Information og - Boblestudier, Københavns Universitet. Vært og tilrettelægger: Carsten Ortmann.
    (Sendt første gang 12. august 2019).
    57 min

About Supertanker

From the publisher's feed

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv.

Best of Supertanker

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Supertanker

Udsyn by DR

Udsyn

29 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

28 Listeners

Hjernekassen på P1 by DR

Hjernekassen på P1

12 Listeners

Skønlitteratur by DR

Skønlitteratur

6 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

17 Listeners

Tidsånd by DR

Tidsånd

2 Listeners

Klog på Sprog by DR

Klog på Sprog

6 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

7 Listeners

Første række by DR

Første række

1 Listeners

Brinkmanns briks by DR

Brinkmanns briks

17 Listeners

Genstart by DR

Genstart

92 Listeners

Hvad nu hvis...? Historien på vrangen med Adam Holm by DR

Hvad nu hvis...? Historien på vrangen med Adam Holm

1 Listeners

Dræb for Danmark by DR

Dræb for Danmark

0 Listeners

Bakspejl by DR

Bakspejl

8 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

18 Listeners

Guld og grønne skove by DR

Guld og grønne skove

2 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

16 Listeners

Meningsfulde Samtaler by Kasper Andersson

Meningsfulde Samtaler

12 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

63 Listeners

Damerne først by DR

Damerne først

15 Listeners

Videnskab fra vilde hjerner by Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

Videnskab fra vilde hjerner

3 Listeners

Vildt Naturligt by DR

Vildt Naturligt

0 Listeners

Forbrydelsens Anatomi by DR

Forbrydelsens Anatomi

2 Listeners

Søster - elsker, elsker ikke by DR

Søster - elsker, elsker ikke

0 Listeners

Kernekraft og Kærlighed by DR

Kernekraft og Kærlighed

0 Listeners

Fremtiden på P1 by DR

Fremtiden på P1

0 Listeners

Generation Mars by DR

Generation Mars

4 Listeners

Fredskvinder by DR

Fredskvinder

0 Listeners

Hagekors over Danmark by DR

Hagekors over Danmark

0 Listeners

Nulstillet by DR

Nulstillet

0 Listeners

Velfærdsstatens vanvid by DR

Velfærdsstatens vanvid

0 Listeners

Det vilde Vesten by DR

Det vilde Vesten

0 Listeners