Langt de fleste af os er på Facebook. Og bruger Google til at søge på internettet. Firmanavnet er sågar blevet til et verbum - at google er noget, vi alle gør. Og det har længe været kendt, at både de to tech-giganter og en række andre digitale tjenester høster vores personlige data og sælger dem videre til både annoncører og andre, langt mere dubiøse, foretagender. "En forretningsmodel - og en kæmpeindtjening - baseret på salg af menneskers fremtid", sådan formulerer den amerikanske filosof, Shoshana Zuboff, det i sin nye bog "Surveillance Capitalism" (Overvågningskapitalisme). Og Zuboff er ikke fru-hvem-som-helst - hendes betydning og vigtighed er blevet sammenlignet med tænkere som Karl Marx og Thomas Pikkety.

Medvirkende:

Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer på CBS.

Christian Wiese Svanberg, databeskyttelseschef i Rigspolitiet, tidl. Datatilsynet.

Vært: Carsten Ortmann.

"12 regler for livet - en modvægt til kaos" er den lokkende titel på en bestseller, som har fået enorm opmærksomhed over hele verden og på You Tube, Facebook osv. Manden bag er den canadiske psykolog og kulturkritiker Jordan B. Peterson, som er blevet udråbt til en faderfigur, som (især) de unge mænd har savnet, og som "har fået [deres] liv på ret køl". Men han bliver også beskrevet som reaktionær og farlig, fordi han er ved at vælte ligestilling og anden positiv historisk udvikling omkuld inden for f.eks. køn og race. "Lock up your sons" opfordrer kritikere, med henvisning til Petersons dårlige indflydelse på især unge mænd.

Supertanker undersøger Petersons udsagn og ikke mindst hvorfor han har fået den gennemslagskraft, han har.

Medvirkende:

Ole Bjerg, lektor i Økonomi og Filosofi på CBS.

Marie Vejrup Nielsen, lektor i Religionsvidenskab, Aarhus Universitet.

Vært: Carsten Ortmann.

(Sendt første gang 4. marts).

Faget videnskabsteori er kommet på skemaet i gymnasiet - eleverne skal undervises og eksamineres i den filosofiske disciplin, der handler om videnskabernes metoder, normer og baggrund.

Men gymnasielærerne er forvirrede. For hvordan gør man det, når der ikke er et facit, noget der kan måles, tælles og vejes. Det nye fag åbner, igen, for diskussionen om nytteværdi i uddannelsessystemet. For når der opstår forvirring i gymnasiet, hvordan forholder det sig så på universitetets humaniorauddannelser? De kan jo heller ikke måles og vejes eller vise direkte anvendelighed i erhvervslivet. Måske har de bare ikke rigtig nogen nytteværdi, og hvad er så deres eksistensberettigelse?

Medvirkende:

Kristina Nørremark, lektor i engelsk, spansk og filosofi på Hasseris Gymnasium.

Daniel Blaabjerg-Zederkoff, idehistoriker, Aarhus Universitet.

Vært: Carsten Ortmann.

25 områder er udpeget som ghetto af regeringen i forbindelse med den nye Ghettoplan 2019. Godt 60.000 mennesker bor i de nuværende ghettoer. Og de lever, for de flestes vedkommende, rutinemæssige, almindelige liv, ligesom mennesker der bor alle mulige andre steder i Danmark. Men de risikerer at blive stigmatiseret af ghettoprædikatet. De risikerer også blive udsat for tilfældig visitation, at blive involveret i potentielle bandekonflikter, ligesom der er en overhængende fare for at blive klemt mellem kirkelige og kommunale negle, der har hvert deres bud på det gode og rigtige liv. Kampen om ghettoen er i gang, og den handler om, hvem der definerer ghettoen og om konsekvenserne for beboernes liv og identitet. En ny bog - Kampen om Vollsmose - tager spørgsmålene op. Supertanker læser/tænker med.

Medvirkende:

Helle Lykke Nielsen, phd. på Center for Mellemøststudier, Institut for Historie, Syddansk Universitet.

Torben Ruberg Rasmussen, lektor ved Center For Mellemøststudier, SDU.

Vært: Carsten Ortmann.

(Sendt første gang 11. februar).

Oleg på 10 år bor i en lille landsby sammen med sin bedstemor, tæt på krigen i det sydlige Ukraine. Jævnligt hører de kanontorden. Somme tider må de gå i kælderen. Andre gange er det lyden af maskingeværer, der blander sig i legen på marken tæt ved deres hus. "Olegs Krig" er titlen på en dokumentarfilm af den danske instruktør Simon Lereng Wilmont - en film som var med i opløbet til en Oscarnominering. Den handler om en barndom, hvor krig og utryghed er normalen - ligesom den har været det for mange af de flygtningebørn, der er kommet til Danmark. Supertanker ser på, hvordan børn oplever, bearbejder og lever med krig og de traumer, der ofte følger med.

Medvirkende:

Simon Lereng Wilmont, filminstruktør.

Gorm Harste, lektor i Statskundskab ved Aarhus Universitet og forfatter bl.a. til bogen Kritik af Krigens Fornuft (2016).

Vært: Carsten Ortmann.

(Sendt første gang 4. februar).

Terrorister slår til med jævne mellemrum og skaber frygt - som jo er hele ideen; at fremkalde angst og frygt hos mange ved at ramme få. Siden angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 er terror blevet en mere fremtrædende del af den offentlige samtale. Der har også været flere terroranslag i Europa; selv i Danmark, hvor angrebet på Krudttønden og synagogen i København i 2015 satte terrorisme på den danske dagsorden.

Terrorisme er kommet for at blive. Men betyder det, at vi så er bange hele tiden? Har vi grund til det? Og har terroristerne så fået det, som de vil have det? En ny bog, Tryg i en Terrortid, behandler problematikken, og det gør Supertanker også.

Medvirkende:

Anja Dalgaard-Nielsen, Chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

Carsten Bagge Laustsen, lektor i Statskundskab ved Aarhus Universitet.

Vært: Carsten Ortmann.

Økonomi skal ikke vækste. Økonomi skal trives. Sådan siger den engelske Oxford-økonom, Kate Raworth, som er blevet kendt for sin model af doughnut-økonomien. Det er en grafisk model, som viser vores planets grænser for bl.a. klimaændringer, vandmangel og manglende biodiversitet. Raworths pointe er, at vores samfund er blevet slave af økonomisk vækst i snæver forstand, og vi er nødt til at lægge om til doughnut-økonomi, hvor vi måler på andet end kroner og ører. Bl.a. i erkendelse af at BNP og klima hænger uløseligt sammen. Supertanker ser på Raworths pointer, på om vækst er den eneste mulige model, og hvordan vi kan opnå trivsel - alt sammen på en begrænset klode.

Medvirkende:

Irina Papazu, adjunkt i ledelse og filosofi, CBS.

Stefan Gaarsmand Jacobsen, idéhistoriker og adjunkt i global historie på Roskilde Universitet.

Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Verden er fantastisk. Verden er af lave. Verden er vidunderlig og for underlig. Vi hører hele tiden om, at vi lever i den senmoderne tidsalder. Eller den postmoderne. Den antropocæne tidsalder. Og den postfaktuelle. Der bliver kastet betegnelser og karakteristikker rundt i en stadig strøm, og det kan være svært at orientere sig i, hvad der er hvad. Supertanker forsøger at sparke 2019 i gang med en guide til, hvad det egentlig er for en verden og en tid, vi lever i - måske endda med et bud på en samlet betegnelse.

Medvirkende:

Louise Byg Kongsholm, trendforsker, administrerende direktør, Pej Gruppen.

Anders Fogh Jensen, filosof og højskoleforstander, Vestjyllands Højskole.

Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

(Sendt første gang 7. januar).

Underverdenen har det med at stikke sit fæle ansigt frem i ny og næ. Senest i form af dekadente banditter i habitter og ikke mindst skuddrab på gaden af tidligere bandemedlemmer, som taler underverdenen ret imod. Og de fleste af os har et klart billede af underverdenen. Det er et dekadent, voldeligt, loyalt, farefuldt spændingsfelt befolket af stærke, handlekraftige, psykisk ustabile, nydelsessyge mennesker som laver deres egne regler, love og hierarkier uden for - eller under - det samfund vi andre lever i. Fiktionens underverdener har altid set ud på en særlig måde; Frits Langs Berlin, Dickens' London, von Triers gustengule Europa, Will Eisners New York. Måske ser virkelighedens underverden også sådan ud - måske gør den slet ikke. Hvis ikke, hvor mødes de to så?

Medvirkende:

Jesper Stein, krimiforfatter og tidligere kriminalreporter.

Line Richter, post doc. ved Institut for Antropologi på KU, specialist i illegal migration og menneskesmugling.

Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

(Sendt første gang 26. november 2018).

Vi skal være noget. Vi skal blive til noget. Og det skal gerne være noget, som de andre synes er noget. Vi skal leve op ...! Og have 12 i det hele. Men alt for mange glemmer sig selv i den proces. Og får stress og angst af præstationspresset. Og det er bestemt ikke meningen med livet. Måske er det snarere at være nogen - ikke noget. Jakob Holm har skrevet en bog til sine døtre, "Meningen med Det Hele - om at være, elske og dø". En bog om hvordan eksistentialismen får det hele til at hænge sammen. Og give mening. Med hjælp fra bl.a. Kierkegaard, Nietzsche, Sartre, Camus, Beauvoir og Arendt.

Medvirkende:

Jakob Holm, litterat, forfatter, eksistentialist.

Mary Jean Moore, musiker, sanger.

Simon Schmidt, tilrettelægger.

Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

(Sendt første gang 22. oktober 2018).