Supertanker

Hvert minut forlader 20 mennesker, ifølge FN, alt hvad de ejer og har for at flygte fra krig, forfølgelse eller terror. Den 20. juni er FN's flygtningedag - dagen hvor verdenssamfundet markerer solidaritet med de mennesker, der er på flugt, og som måske er landet et sted, hvor de håber at kunne leve et ordentligt liv sammen med deres familie. Mennesker har altid flyttet sig i jagten på et bedre liv. Men synet på flygtninge har de senere år ændret sig, og de bliver ikke budt velkommen rundt om i verden på samme måde, som de gjorde engang. Synet på dem, der hjælper flygtninge er også et andet. I 1940'erne blev man betragtet som en helt, hvis man hjalp danskere på flugt fra nazisterne til Sverige. I dag risikerer man arrestation og sagsanlæg for menneskesmugling, hvis man gør det samme.

Medvirkende:

Jonas Bruun, filminstruktør.

Rasmus Ugilt, filosof, medlem af Center for Vild Analyse.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Robotterne kommer, og den kunstige intelligens overvåger os og styrer vores liv. Det hører vi hele tiden. Men der ER ting, mennesker kan og tanker, mennesker kan tænke, som den kunstige intelligens vil få meget svært ved at gøre os efter - det handler om bevidsthed, følelser, erfaring osv. Der er stadig forskel på kunstig intelligens og menneskelig intelligens. Eller er det bare noget, vi mennesker bilder os ind? Er vi simpelthen på vej til at blive udkonkurreret? Hvornår kommer fordelene ved den kunstige intelligens til at overstige ulemperne?

Medvirkende:

Pia Lauritzen, filosof og stifter af Qvest.

Jacob Knobel, forsikringsmatematiker, iværksætter og ekspert i kunstig intelligens.

Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Så var det mig der var helten, der klarede alt og reddede alle i hele verden. Fordi jeg var stærk og kunne flyve og var den bedste til at skyde med flitsbue. Det var i hvert fald noget, jeg ofte legede som barn. Og garanteret noget, mange har leget til alle tider. I legen afprøver vi situationer, konfrontationer, konflikter og løsninger. Vi sætter os selv i en forestillet situation og lærer af de løsningsmodeller, vi leger frem, mens det tænkte univers er i spil. Vi træder i karakter, som en anden end vores virkelighedsjeg, og ved at lege os til egenskaber, vi ikke har til daglig, afprøver vi situationer og liv. Og udlever dele, som vi har svært ved at håndtere på anden vis. Måske får vi kærligheden til at blomstre og redder verden i samme hug.

Medvirkende:

Rie Strange, psykolog med speciale i legeterapi.

Marc Malmdorf Andersen, post. doc. i kognition, leg og læring ved PlayTrack på Interacting Minds Centre, Aarhus Universitet.

Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært

Dumt spørgsmål, vil mange sikkert tænke. Vi ved da godt hvad sex er. F.eks. når to eller flere mennesker stimulerer bestemte kropszoner på hinanden, og vellyst og velvære opstår i dem. Oprindeligt er det noget, vi gjorde for at formere os og dermed overleve. Men vi har også altid haft mere sex, end hvad der er nødvendigt for at føre slægten videre. Og på måder som alligevel heller ikke vil kunne gøre det. Så der er noget med det der sex, der betyder andet og mere end formering og overlevelse. Den slovenske filosof, Alenka Zupancics bog "Hvad er Sex?" udkommer nu på dansk, og Supertanker undersøger, hvad hendes svar på spørgsmålet er.

Medvirkende:

Lilian Munk Rösing, lektor i Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Henrik Jøker Bjerre, lektor i Anvendt Filosofi, Aalborg Universitet.

Tilrettelægger og Vært: Carsten Ortmann.

For 50 år siden, i 1969, blev det lovligt at sælge og distribuere billedporno i Danmark. Forud var bl.a. gået undersøgelser i retslægerådet om gavnlige vs. skadelige effekter af porno og selvtilfredsstillelse. Og forude lå et forretningsboom og et slaraffenland for bare bryster, nøgne kønsdele - passive og i aktion - og et frisind, som skulle sætte Danmark på verdenskortet. Væk var tuskhandel med franske postkort og ind kom Weekendsex og Ugens Rapport - på hylderne i kiosken. Kunsten kastede sig også over feltet - i både fordømmende, nøgternt konstaterende og kærlige kommentarer. De tidlige billeder og skrifter, tilbage fra Marquis de Sade og frem til frigørelsen i 1969 kan ses i en ny bog, De Forbudte Billeder, og kunstens livtag med pornoen kan ses på kunstmuseet ARoS i Aarhus.

Medvirkende:

Rasmus Stenbakken, kunsthistoriker, museumsinspektør, ARoS.

Frederik Strand, museumsleder, phd. i Politihistorie, cand. i filosofi, religion, psykologi og historie.

Vært: Carsten Ortmann.

Biografsalen var forsynet med krisepsykologer, da der var forpremiere på filmen Leaving Neverland, som handler om sangeren Michael Jacksons seksuelle misbrug af to unge drenge, mens han var på toppen af sin karriere. For hans fans havde svært ved at se deres idol sværtet til af de beskyldninger. Efterfølgende har radiostationer verden over nægtet at spille Jacksons musik, fordi de anser det for anløbent og amoralsk. Men er kunsten amoralsk, hvis kunstneren er det? Leni Riefenstahl lavede fantastisk filmkunst for Det Tredje Rige. Jørgen Leth beskrev hvordan han tog kokkens datter, fordi det var hans ret. Og Woody Allen giftede sig med sin adoptivdatter. Kan vi skille kunstner og værk fra hinanden, eller hænger de uløseligt sammen?

Medvirkende:

Jens Christian Grøndahl, forfatter.

Brian Benjamin Hansen, adjunkt i Filosofi på Via University College i Aarhus N og medlem af Center For Vild Analyse.

Vært: Carsten Ortmann.

Stress bliver ofte kaldt vor tids folkesygdom. Folk falder som fluer på arbejdspladserne, især dem med meget kontorarbejde og opgaver, der ikke nødvendigvis munder ud i konkrete produkter. Åbne kontorlandskaber, en stadig strøm af emails, møder i én uendelighed og nye smarte it-systemer, som skal spare tid, men som ikke virker og derfor bliver endnu en stressfaktor fremfor en hjælp. Pseudoarbejde er den slags opgaver blevet kaldt. Og det kan jo virke paradoksalt, at mange af os bruger utroligt meget tid og energi på noget, som ikke fører til noget og i værste fald ender med en sygemelding.

Medvirkende:

Lisbeth Fruensgaard, Stressekspert og forfatter.

Anders Fogh Jensen, filosof og forstander på Vestjyllands Højskole.

Vært: Carsten Ortmann.

Det er forår, safterne stiger, og amorinerne svirrer, mens alverdens Casanovaer og Don Juaner smører tungebåndet, pudser charmen af og bevæger sig ud for at erobre. "Her er listen over min herres erobringer, frøken! Vid, hvad han gør." Men ved vi egentlig hvem han er, ham førsteelskeren? Og om han altid er af hankøn? Det er i hvert fald interessant, at han er så uimodståelig. Og at han ikke bliver gennemskuet, men efterlader sig et langt spor af knuste hjerter og tårevædede pudebetræk. Supertanker holder førsteelskeren op mod lyset - i håb om at gennemskue hans karakter og hans metoder.

Medvirkende:

Cæcilie Iburg Printzlau, filosof og radiovært.

Katrine Frøkjær Baunvig, forfatter, Lektor på Institut for Kultur og Samfund og Centerleder af Grundtvigcenteret, Aarhus Universitet.

Vært: Carsten Ortmann.

De fleste af os har prøvet at samle på noget. Det kan være klassikere som frimærker eller kuglepenne. Eller måske muslingeskaller, låg fra skolemælk, biler, guitarer eller noget helt syvende. Til de fleste samlinger hører nøje beskrivelser af, hvad der hører til, og hvad der ikke hører til, i samlingen. Og af hvad der skal til for at samlingen er komplet - hvis den altså nogensinde bliver det. Museer i Danmark har hver deres forpligtelse til at samle bestemte genstande, f.eks. billeder fra en bestemt periode eller en bestemt kunstner, designstole, antikke møbler, våben, smykker fra stenalderen osv. Der er stor forskel på, hvordan den offentlige og den private samler sætter deres samlinger sammen, hvor hurtigt det kan gå, og hvordan samlingen værdisættes, men selve det "at samle" sker ud fra nogle af de samme mekanismer, og i sidste ende handler det om identitet.

Medvirkende:

Gitte Ørskou, museumsdirektør, kunsthistoriker.

Carsten Bagge Laustsen, samler, lektor i Statskundskab, Aarhus Universitet.

Vært: Carsten Ortmann.

Jeg kan huske præcis hvor jeg var, da jeg hørte, at Olof Palme var blevet skudt den 28/2 1986. Og da jeg hørte om angrebet på Twin Towers i New York den 11/9 2001. Dem der er ældre, husker hvor de var og hvad de lavede, da de hørte om attentatet på John F. Kennedy i 1963. Er man ældre endnu, er det f.eks. minder om verdenskrig og modstandskamp, der fylder.

Vi har alle sammen erindringer om ting og stemninger, vi har oplevet i livet. Og vi har en kollektiv hukommelse om specifikke episoder og perioder. Den 9. april flager vi på halv til minde om besættelsen af Danmark i 1940, og om en måned sætter vi lys i vindueskarmen til minde om befrielsen i 1945. Men hvad og hvem styrer det, vi husker? Hvem fortæller historien, og hvordan påvirker det vores hukommelse om begivenhederne?

Medvirkende:

Niels Wium Olesen, lektor i Historie, Aarhus Universitet.

Annette Bohn, lektor i Psykologi ved CON AMORE; Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, Aarhus Universitet.

Vært: Carsten Ortmann.