Supertanker

Supertanker

Download on the App Store
  • Favorites

    71

    Followers

  • Typical duration

    56 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Supertanker episodes

  • Supertanker: Lost in translation
    Det er titlen på en kendt og smuk film om to amerikaneres tilfældige møde på et hotel i Tokyo, hvor de intet fatter af, hvad de lokale siger. Det er ikke os alle der kan læse bøger på japansk, engelsk, spansk eller islandsk. For slet ikke at tale om akkadisk - eller babylonsk ... som er det sprog, verdens ældste helteepos, Gilgamesh, er skrevet på. Heldigvis er der nogen, der kan de forskellige sprog og kan oversætte værkerne for os, der ikke kan. Men oversætterarbejde er ikke lige til. I alle værker, også "almindelige" romaner, digte, drama osv. er der noget med afsender- og modtagerkultur, afsender- og modtagersprog, sprogets beskaffenhed og indhold. Og så skal oversætteren i gang med at træffe valg - vælge til og fra.
    Medvirkende:
    Morten Søndergaard, forfatter og oversætter.
    Sophus Helle, phd. i litteratur, cand. mag i assyriologi, oversætter.
    Erik Skyum Nielsen, litteraturhistoriker, lektor i Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.
    Vært: Carsten Ortmann.
    (Sendt første gang 1. april).
    57 min
  • Supertanker: Alle vi børn i klimabevægelsen
    "Skolstrejk for klimatet" stod der på Greta Thunbergs første skilt en fredag i august 2018, da den svenske skoleelev valgte at droppe skemaet og i stedet satte sig foran parlamentet i Stockholm. Siden bredte strejkerne sig, og vi fik #FridaysForFuture og skilte som fx "Er der en voksen tilstede?". Fredag den 15/3 2019 demonstrerede over 1 million børn på 2000 steder i 125 lande - på samme dag. For "hvorfor uddanne sig til en fremtid, hvis der ingen fremtid er?", spørger de unge demonstranter, som mener, at de voksne har svigtet klimadagsordenen og ladet stå til alt, alt for længe.
    Er det fra børn og fulde folk, at vi er nødt til at høre sandheden? Og hvilken effekt får de omfattende opråb og demonstrationer?
    Medvirkende:
    Mikael Bellers Madsen, geograf og klimaaktivist og Laura Bellers Madsen, studerende og klimaaktivist (far og datter).
    Simon Axø, idéhistoriker og forstander på Testrup Højskole.
    Vært: Carsten Ortmann.
    57 min
  • Supertanker: Vi bliver overvåget - og pengene vælter ind
    Langt de fleste af os er på Facebook. Og bruger Google til at søge på internettet. Firmanavnet er sågar blevet til et verbum - at google er noget, vi alle gør. Og det har længe været kendt, at både de to tech-giganter og en række andre digitale tjenester høster vores personlige data og sælger dem videre til både annoncører og andre, langt mere dubiøse, foretagender. "En forretningsmodel - og en kæmpeindtjening - baseret på salg af menneskers fremtid", sådan formulerer den amerikanske filosof, Shoshana Zuboff, det i sin nye bog "Surveillance Capitalism" (Overvågningskapitalisme). Og Zuboff er ikke fru-hvem-som-helst - hendes betydning og vigtighed er blevet sammenlignet med tænkere som Karl Marx og Thomas Pikkety.
    Medvirkende:
    Mikkel Flyverbom, professor i kommunikation og digitale forandringer på CBS.
    Christian Wiese Svanberg, databeskyttelseschef i Rigspolitiet, tidl. Datatilsynet.
    Vært: Carsten Ortmann.
    57 min
  • Supertanker: Jordan B. Peterson - den faderfigur, vi har savnet?
    "12 regler for livet - en modvægt til kaos" er den lokkende titel på en bestseller, som har fået enorm opmærksomhed over hele verden og på You Tube, Facebook osv. Manden bag er den canadiske psykolog og kulturkritiker Jordan B. Peterson, som er blevet udråbt til en faderfigur, som (især) de unge mænd har savnet, og som "har fået [deres] liv på ret køl". Men han bliver også beskrevet som reaktionær og farlig, fordi han er ved at vælte ligestilling og anden positiv historisk udvikling omkuld inden for f.eks. køn og race. "Lock up your sons" opfordrer kritikere, med henvisning til Petersons dårlige indflydelse på især unge mænd.
    Supertanker undersøger Petersons udsagn og ikke mindst hvorfor han har fået den gennemslagskraft, han har.
    Medvirkende:
    Ole Bjerg, lektor i Økonomi og Filosofi på CBS.
    Marie Vejrup Nielsen, lektor i Religionsvidenskab, Aarhus Universitet.
    Vært: Carsten Ortmann.
    (Sendt første gang 4. marts).
    57 min
  • Supertanker: Nytter det med viden om viden?
    Faget videnskabsteori er kommet på skemaet i gymnasiet - eleverne skal undervises og eksamineres i den filosofiske disciplin, der handler om videnskabernes metoder, normer og baggrund.
    Men gymnasielærerne er forvirrede. For hvordan gør man det, når der ikke er et facit, noget der kan måles, tælles og vejes. Det nye fag åbner, igen, for diskussionen om nytteværdi i uddannelsessystemet. For når der opstår forvirring i gymnasiet, hvordan forholder det sig så på universitetets humaniorauddannelser? De kan jo heller ikke måles og vejes eller vise direkte anvendelighed i erhvervslivet. Måske har de bare ikke rigtig nogen nytteværdi, og hvad er så deres eksistensberettigelse?
    Medvirkende:
    Kristina Nørremark, lektor i engelsk, spansk og filosofi på Hasseris Gymnasium.
    Daniel Blaabjerg-Zederkoff, idehistoriker, Aarhus Universitet.
    Vært: Carsten Ortmann.
    57 min
  • Supertanker: Livet i ghettoen
    25 områder er udpeget som ghetto af regeringen i forbindelse med den nye Ghettoplan 2019. Godt 60.000 mennesker bor i de nuværende ghettoer. Og de lever, for de flestes vedkommende, rutinemæssige, almindelige liv, ligesom mennesker der bor alle mulige andre steder i Danmark. Men de risikerer at blive stigmatiseret af ghettoprædikatet. De risikerer også blive udsat for tilfældig visitation, at blive involveret i potentielle bandekonflikter, ligesom der er en overhængende fare for at blive klemt mellem kirkelige og kommunale negle, der har hvert deres bud på det gode og rigtige liv. Kampen om ghettoen er i gang, og den handler om, hvem der definerer ghettoen og om konsekvenserne for beboernes liv og identitet. En ny bog - Kampen om Vollsmose - tager spørgsmålene op. Supertanker læser/tænker med.
    Medvirkende:
    Helle Lykke Nielsen, phd. på Center for Mellemøststudier, Institut for Historie, Syddansk Universitet.
    Torben Ruberg Rasmussen, lektor ved Center For Mellemøststudier, SDU.
    Vært: Carsten Ortmann.
    (Sendt første gang 11. februar).
    57 min
  • Supertanker: En barndom i krig
    Oleg på 10 år bor i en lille landsby sammen med sin bedstemor, tæt på krigen i det sydlige Ukraine. Jævnligt hører de kanontorden. Somme tider må de gå i kælderen. Andre gange er det lyden af maskingeværer, der blander sig i legen på marken tæt ved deres hus. "Olegs Krig" er titlen på en dokumentarfilm af den danske instruktør Simon Lereng Wilmont - en film som var med i opløbet til en Oscarnominering. Den handler om en barndom, hvor krig og utryghed er normalen - ligesom den har været det for mange af de flygtningebørn, der er kommet til Danmark. Supertanker ser på, hvordan børn oplever, bearbejder og lever med krig og de traumer, der ofte følger med.
    Medvirkende:
    Simon Lereng Wilmont, filminstruktør.
    Gorm Harste, lektor i Statskundskab ved Aarhus Universitet og forfatter bl.a. til bogen Kritik af Krigens Fornuft (2016).
    Vært: Carsten Ortmann.
    (Sendt første gang 4. februar).
    57 min
  • Supertanker: Tryg i en terrortid
    Terrorister slår til med jævne mellemrum og skaber frygt - som jo er hele ideen; at fremkalde angst og frygt hos mange ved at ramme få. Siden angrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 er terror blevet en mere fremtrædende del af den offentlige samtale. Der har også været flere terroranslag i Europa; selv i Danmark, hvor angrebet på Krudttønden og synagogen i København i 2015 satte terrorisme på den danske dagsorden.
    Terrorisme er kommet for at blive. Men betyder det, at vi så er bange hele tiden? Har vi grund til det? Og har terroristerne så fået det, som de vil have det? En ny bog, Tryg i en Terrortid, behandler problematikken, og det gør Supertanker også.
    Medvirkende:
    Anja Dalgaard-Nielsen, Chef for Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.
    Carsten Bagge Laustsen, lektor i Statskundskab ved Aarhus Universitet.
    Vært: Carsten Ortmann.
    57 min
  • Supertanker: En bæredygtig doughnut
    Økonomi skal ikke vækste. Økonomi skal trives. Sådan siger den engelske Oxford-økonom, Kate Raworth, som er blevet kendt for sin model af doughnut-økonomien. Det er en grafisk model, som viser vores planets grænser for bl.a. klimaændringer, vandmangel og manglende biodiversitet. Raworths pointe er, at vores samfund er blevet slave af økonomisk vækst i snæver forstand, og vi er nødt til at lægge om til doughnut-økonomi, hvor vi måler på andet end kroner og ører. Bl.a. i erkendelse af at BNP og klima hænger uløseligt sammen. Supertanker ser på Raworths pointer, på om vækst er den eneste mulige model, og hvordan vi kan opnå trivsel - alt sammen på en begrænset klode.
    Medvirkende:
    Irina Papazu, adjunkt i ledelse og filosofi, CBS.
    Stefan Gaarsmand Jacobsen, idéhistoriker og adjunkt i global historie på Roskilde Universitet.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
    57 min
  • Supertanker: What a wonderful world?
    Verden er fantastisk. Verden er af lave. Verden er vidunderlig og for underlig. Vi hører hele tiden om, at vi lever i den senmoderne tidsalder. Eller den postmoderne. Den antropocæne tidsalder. Og den postfaktuelle. Der bliver kastet betegnelser og karakteristikker rundt i en stadig strøm, og det kan være svært at orientere sig i, hvad der er hvad. Supertanker forsøger at sparke 2019 i gang med en guide til, hvad det egentlig er for en verden og en tid, vi lever i - måske endda med et bud på en samlet betegnelse.
    Medvirkende:
    Louise Byg Kongsholm, trendforsker, administrerende direktør, Pej Gruppen.
    Anders Fogh Jensen, filosof og højskoleforstander, Vestjyllands Højskole.
    Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.
    (Sendt første gang 7. januar).
    57 min

About Supertanker

From the publisher's feed

Supertanker på P1 giver et filosofisk perspektiv på emner, som de fleste af os kender fra vores eget liv.

Best of Supertanker

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Supertanker

Udsyn by DR

Udsyn

29 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

28 Listeners

Hjernekassen på P1 by DR

Hjernekassen på P1

12 Listeners

Skønlitteratur by DR

Skønlitteratur

6 Listeners

Radio Information by Dagbladet Information

Radio Information

17 Listeners

Tidsånd by DR

Tidsånd

2 Listeners

Klog på Sprog by DR

Klog på Sprog

6 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

7 Listeners

Første række by DR

Første række

1 Listeners

Brinkmanns briks by DR

Brinkmanns briks

17 Listeners

Genstart by DR

Genstart

92 Listeners

Hvad nu hvis...? Historien på vrangen med Adam Holm by DR

Hvad nu hvis...? Historien på vrangen med Adam Holm

1 Listeners

Dræb for Danmark by DR

Dræb for Danmark

0 Listeners

Bakspejl by DR

Bakspejl

8 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

18 Listeners

Guld og grønne skove by DR

Guld og grønne skove

2 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

16 Listeners

Meningsfulde Samtaler by Kasper Andersson

Meningsfulde Samtaler

12 Listeners

Sørine & Livskraften by Kristeligt Dagblad

Sørine & Livskraften

63 Listeners

Damerne først by DR

Damerne først

15 Listeners

Videnskab fra vilde hjerner by Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

Videnskab fra vilde hjerner

3 Listeners

Vildt Naturligt by DR

Vildt Naturligt

0 Listeners

Forbrydelsens Anatomi by DR

Forbrydelsens Anatomi

2 Listeners

Søster - elsker, elsker ikke by DR

Søster - elsker, elsker ikke

0 Listeners

Kernekraft og Kærlighed by DR

Kernekraft og Kærlighed

0 Listeners

Fremtiden på P1 by DR

Fremtiden på P1

0 Listeners

Generation Mars by DR

Generation Mars

4 Listeners

Fredskvinder by DR

Fredskvinder

0 Listeners

Hagekors over Danmark by DR

Hagekors over Danmark

0 Listeners

Nulstillet by DR

Nulstillet

0 Listeners

Velfærdsstatens vanvid by DR

Velfærdsstatens vanvid

0 Listeners

Det vilde Vesten by DR

Det vilde Vesten

0 Listeners