Hvornår er noget sund fornuft og hvornår er det slankekursmentaliten i nye klæder? Hvis du har haft et forstyrret forhold til mad, krop eller sundhed, kan det være overraskende svært at kende forskel på netop det. For tanker som “Jeg vil bare lave en realistisk livsstilsændring”, “Jeg er ikke på kur, jeg vil bare spise mere fornuftigt”, “Det handler om sundhed, ikke om min krop” eller "Jeg ved godt jeg ikke skal tabe mig 20 kilo, men jeg vil bare gerne tabe 3-5 kilo" lyder jo umiddelbart fornuftige nok, men kommer de egentlig fra sund fornuft eller kontrol, det er det, der kan være svært at skelne mellem. Så i denne episode dykker jeg ned i, hvordan du egentlig kan kende forskel. Med inspiration fra dialektisk adfærdsterapi (DAT) taler jeg om, hvordan vi kan lære at skelne mellem dømmende, kontrollerende tanker og et mere neutralt, fleksibelt og realistisk sundhedsfokus. Episoden handler ikke om at tage afstand til vægttab eller det at ville øge sundheden. Den handler derimod om at skifte fokus fra sort/hvid-tænkning og hen imod både/og-tænkning.

I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

• Hvad slankekursmentalitet egentlig er
• Hvordan vi kan se slankekursmentaliteten som et kognitivt og emotionelt mønster
• Hvorfor slankekursmentalitet ofte føles “rigtig”, selv når den skaber mere stress end ro
• Hvordan sort/hvid-tænkning og selvkritik hænger sammen med følelsesregulering
• Forskellen på fakta, fortolkning og følelsesbaserede konklusioner
• Hvordan mindfulness kan hjælpe dig med at opdage en tanke, før du adlyder den
• Hvad sund fornuft er og hvorfor sundhed ikke behøver være enten kontrol eller kaos

Som afslutning guider jeg dig gennem en kort øvelse, hvor du kan undersøge en konkret tanke om mad, krop eller sundhed og øve dig i at møde den med mere opmærksomhed, neutralitet og venlig opmærksomhed. 

Forskning peger på, at hvis man gang på gang iagttager og beskrier sine følelser præcist og lærer at møde sig selv i dem, bliver det for hver gang lettere og mindre psykisk belastende at mærke efter (1).
Det betyder ikke kun noget hvad vi siger til os selv, men også hvordan vi siger det. Bruger vi en kærlig, mild og rolig tone overfor os selv, fremfor en hård og dømmende tone, vil det kunne aktivere det beroligende system 2).
Invalidering af følelser kan aktivere trusselssystemet og kan derigennem aktivere uønskede strategier (3).
Intuitiv spisning, som er en modpol til slankekursmentaliteten, er uafhængigt af vægttab forbundet med at have følgende effekter: sænket blodtryk, forbedret blodlipidfordeling, modvirker yoyo-vægt, modvirker overspisninger, øget indtag af frugt og grønt, større grad af nydelsesfuld spisning, fald i energiindtag og mindsker forstyrret spiseadfærd (4,5,6).
I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (7).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (8).
En prospektiv undersøgelse med vægtforøgere, vedligeholdere og personer med sund vægt, identificerede at dikotom tænkning var en af ​​de bedre forudsigere for vægtgenvinding ved fedme (9).

Kilder:
1: C. Aaen (2019) "Lev med dine følelseri" s. 37-38
2: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 138
3: C. Irons (2019) "Difficult emotions - using compassion focused therapy" s. 233
4: Dyke NV, Drinkwater EJ. Relationship between intuitive eating and health Indicators: literature review. 2013 Public Health Nutrition
5: Schefer JT, Magnuson AB. A review of Interventions that Promote Eating by Internal Cues. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. May 2014
6: Ulian MD, Aburad L, Oliveria da Siliva MS, Poppe ACM, Sabatini F, Perez I, Gualano B, Benatti FB, Pinto AJ, Roble OJ, Sato de Morais P, Unsain RF, Scaglisi FB. Effects of health at every size interventions on health-related outsomes of people with overweight and obesity: a systematic review. Obesity Reviews 2018
7: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
8: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
9: Byrne SM, Cooper Z and Fairburn CG (2004) Psychological predictors of weight regain in obesity. Behaviour Research and Therapy

I denne episode dykker jeg ned i begrebet tålmodighed, der ofte bliver misforstået, især når det handler om sundhed, krop og vaneændringer. Først og fremmest, så er tålmodighed ikke det samme som at lade stå til, at give op, at stå stille eller at “holde ud”. Tålmodighed er en måde at være i en proces på, uden hele tiden at have behov for at måle, vurdere og dømme sig selv ud fra resultater. I en (sundheds)kultur præget af fart, hurtige løsninger og slankekursmentaliteten kan tålmodighed hurtigt komme til at føles som passivitet eller fiasko, men det vil jeg gerne udfordre. Så i episoden argumenterer jeg faktisk for det modsatte, nemlig det at tålmodighed i virkeligheden er en forudsætning for holdbare vaneændringer, ikke et benspænd.

I episoden kommer jeg blandt andet ind på:

• Hvorfor tålmodighed føles så svært i arbejdet med i relation til sundhed, vægt og krop
• Forskellen på tålmodighed og passivitet
• Hvordan slankekursmentaliteten aktivt modarbejder tålmodighed
• Hvorfor langsomhed, gentagelse og små-skridt er nødvendige for vaneændringer
• Hvordan du kan øve tålmodighed i praksis uden at tilsidesætte dine ønsker
• Tålmodighed som omsorg – ikke som selvopofrelse

Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (1).
Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (2).
I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af ​​den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (3).
Når du ønsker at bryde vanen, er det fundamentalt vigtigt at starte med små skridt hvis vi ønsker at komme i mål (4,5).
Vores system går efter at svømme efter lykkehormoner, derfor er belønning en central faktor når vi ønsker at lave vaneændringer (4).
Motivation er ikke en god byggesten for vaneændring (5).
Små lette vaneændringer skaber bedre resultater (5).

Kilder
1: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2020.
2: C Bouchard., et al., 1990: The response to long-term overfeeding in identical twins.
3: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
4: Steven Guise: Mini Habits, smaller habits bigger results (bog)
5: B.J. Fogg. Tiny Habits By BJ Fogg | Book Summary (Animated): Tilgængelig her.

I denne episode dykker jeg ned i begrebet kropsbevidsthed, som er noget af det mest grundlæggende for os - men også noget, mange af os mister kontakten til i en travl hverdag. Kropsbevidsthed er ikke det samme som at være overoptaget af, hvordan kroppen ser ud. Det handler ikke om at holde øje med mavefolder, lår der rører hinanden, eller om kropsforvrængning og kropsdysmorfi. Kropsbevidsthed handler om evnen til at mærke sig selv – indefra og udefra – uden at dømme, uden kritik og uden at skulle præstere eller sætte mål for, hvordan noget skulle være anderledes. Det er evnen til at registrere kroppens signaler (både de fysiologiske og de følelsesmæssige), og til at forstå, hvordan krop og følelser hænger sammen. I episoden taler jeg om forskellen mellem kropsbevidsthed og forstyrret kropsopfattelse, og hvorfor det kan være sværere at arbejde med kroppen, hvis man ser den gennem “forstyrrede briller”. Jeg forklarer også, hvorfor kropsbevidsthed ikke er noget, du skal lære fra bunden af, men derimod er en sans du allerede har, og som nok 'bare' skal støves lidt, eller meget, af. 

Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

• Hvad kropsbevidsthed er og hvad det ikke er
• Hvad der kan svække vores kropsbevidsthed
• Hvordan du kan arbejde med kropsbevidsthed sammen med (eller på trods af) et forstyrret kropsbillede
• Hvad kropsbevidsthed betyder for følelsesregulering, forebyggelse af stress og overbelasning, livskvalitet og nærvær
• Hvordan en styrket kropsbevidsthed påvirker din evne til at dække kroppens besale behov
• Forskellen på indre og ydre kropsfornemmelse
• Konkrete metoder til at øge din kropsfornemmelse

Jeg holder online workshop d. 28. februar 2026 for dig der vil træne din egen kropsbevidsthed og styrke forbindelsen til din krop. Du er meget velkommen til at deltage. Læs mere om workshoppen her Styrk kropsbevidstheden og dæmp madstøjen

De intuitive fornemmelser for blandt andet sult og mæthed bliver maskeret i vores opvækst, hvor ydre omstændigheder i højere grad vil påvirke hvordan vi spiser (1)
Vedvarende tanker om mad, der opleves som uønskede og/eller belastende, kan forårsage mental, social eller fysisk mistrivsel (2)
Studier har vist at jo mere negativt du fokuserer på din krop, dets værre vil du have det med dig selv (3).
At arbejde med respekt og anerkendelse af din krop vil være starten på afslutningen af det hadfulde forhold til har til den (4).

Kilder:
1) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary anti-diet program, s. 39 (2020)
2) T. I. A. Sørensen et al: Appetite: Development and rigorous multistep validation of a psychometric tool tomeasure food noise (2026)
3) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 166 (2012)
4) E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, s. 169 (2012)

Januar er en virkelig burde-måned. “Nu burde jeg tabe mig de kilo, spise sundere, træne mere” – og så videre. Vi er trådt over startlinjen, og det kan let føles, som om du allerede er bagud med alle årets målsætninger. Derfor vil jeg i denne episode invitere dig mere roligt ind i året og dele med dig, hvorfor netop en rolig og langsom opstart kan støtte dig i at nå de mål, du ønsker at opnå. Jeg deler også mit perspektiv på, hvorfor januar-ræset kan føles forkert i en mørk, kold og langsom årstid, og hvorfor en langsom opstart ikke er dovenskab – som mange kan have en skygge på – men snarere regulering af nervesystemet, energien og relationen til kroppen. Jeg folder de fysiologiske og psykologiske konsekvenser af præstationsstarten ud og inviterer dig til sidst ind i en anden måde at være i januar på. Her deler jeg også min yndlings-nytårsøvelse, som kan støtte dig i at opnå netop det forhold til mad og krop, du ønsker.

Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden: 

• Hvad det vil sige at starte langsomt
• Hvorfor langsom opstart er sundt (psykologisk og fysiologisk)
• Konsekvenser for den præstationsorienterede-opstart (psykologisk og fysiologisk)
• Hvordan du kan praktisere langsommelighed (også når du oplever indre modstand)
• Hvordan jeg har øvet mig i stille-tid
• Energiforvaltning
• Om vaneændringer og hvordan du skaber bæredygtige vaner
• Nytårsøvelsen!

Når du ønsker at bryde vanen, er det fundamentalt vigtigt at starte med små skridt hvis vi ønsker at komme i mål (1,2).
Vores system går efter at svømme efter lykkehormoner, derfor er belønning en central faktor når vi ønsker at lave vaneændringer (1).
Motivation er ikke en god byggesten for vaneændring (2).
Små lette vaneændringer skaber bedre resultater (2).
Sundhedsstyrelsen i 2018 blev der fundet moderat evidens for, at livsstilsinterventioner i gennemsnit kan give vægttab i størrelsesordenen 1,5-3,5 kilo og at disse vægttab i nogen grad kan holdes længere tid (op til 3 år) (3).
Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4).
I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af ​​den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (5).
Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (6).

Kilder: 
1: Steven Guise: Mini Habits, smaller habits bigger results (bog)
2: B.J. Fogg. Tiny Habits By BJ Fogg | Book Summary (Animated): Tilgængelig her.
3: Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen, ML. Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang København : Københavns Universitet 2018
4: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
5: Anderson JW, Konz EC, Frederich RC, Wood CL. Long-term weight-loss maintenance: a meta-analysis of US studies. Am J Clin Nutr. 2001;74(5):579–584.
6: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2020.

Skal du undgå at veje dig, hvis du gerne vil have et mere afslappet forhold til badevægten? Det spørgsmål prøver jeg at besvare efter bedste evne i denne episode. For selvom det umiddelbart virker som et simpelt lukket spørgsmål, er det, som så meget andet indenfor forstyrret spisning, ret komplekst at svare på. Det er måske også lige netop derfor, det er et spørgsmål der så ofte dukker op. For du har måske prøvet at have perioder hvor du har gemt badevægten væk, i håb om at magien ville blive taget fra den, men oplevet at det modsatte skete? Eller måske har du haft perioder, hvor du ikke har vejet dig i frygt for hvad badevægten ville sige? Badevægten har alt for meget magt i alt for mange hjem, og i denne epiode vil jeg komme med mit bud på, hvordan du kan minimere den magt.

Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:

• Hvordan undgåelse fungerer i praksis
• Hvornår det giver mening at undgå badevægten og hvornår det ikke gør
• Hvad du kan gøre for at forstå, hvad der ligger i ønsket om at kende din vægt
• Hvordan vægten kan være et symbol på noget andet
• Hvordan du kan opnå et mere afslappet forhold til badevægten

Eksponering fjerner gradvist ubehaget ved situationer (1).
At tollere svære følelser vil i sig selv kunne minimere ubehaget ved følelserne, og dermed også minimere ubehaget omkring dem næste gang du oplever dem (2).

Kilder:
1: C. Aaen (2014): Kom over dit livs traume, s. 76
2: C. Irons (2019): Difficult emotions, using compassion focused therapy, s. 256

I marts skrev Margrethe til mig at hvis jeg nogensinde ville få brug for en gæst til min podcast som, efter 30 års kamp for at nå BMI 25, nu har fundet ro og et helt andet liv, men stadig i en større krop end gennemsnittet, så måtte jeg række ud. Så jeg rakte ud. Margrethe Phil har levet i 30 års madhelvede, de sidste knap 20 år med BED hvorefter hun, for 5 år siden, valgte at gå en anden vej, og den vej vil hun dele med dig i denne episode. Hun troede at hele livet ville ændre sig, hvis bare hun nåede BMI 25, men i dag har hun sagt farvel til det mål, og Margrethe deler nu hvordan det for hende var at lægge låg på drømmen om BMI 25, hvordan hun håndterer når omverdenen har svært ved at forstå hvorfor hun ikke ønsker at tabe sig og hvordan hun har lært at stå mere op for sig selv.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

• Margrethes vægthistorie
• Hvordan ros har påvirket hendes vægttabsproces
• Følelsen af at skuffe andre hvis man tager på igen efter et vægttab
• Hvordan hun troede at lykkefølelsen ville komme hvis hun kom under BMI 25
• Det at være alene omkring svære følelser der kan ligge under ønsket om at tabe sig
• Om smugspisning og overspisning
• Hvordan hun gik fra ikke at kunne have søde sager i huset, til at begynde at finde ro med søde sager
• Hvordan det var for hende at erkende, at hun ikke ville nå BMI 25
• Hvordan hun har redefineret sin måde at se succes på, som før udelukkende handlede om vægttab

I episoden deler jeg at jeg har lavet en øvelse, som du kan bruge til at blive bedre til at mærke dine følelser. Øvelsen hedder "Hvordan har du det?" og det er en du kan hente på min hjemmeside.

Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).
Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1).
Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1).
Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1).

Kilder:
1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024

Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse

Flere og flere udvikler spiseproblemer, og det vil Mie Sedoc Jørgensen, der er psykolog og seniorforsker på Forskningsenheden for Spiseforstyrrelser på Psykiatisk center Ballerup, undersøge hvordan vi kan stoppe. Mie arbejder nemlig med at knække koden til at forstå hvorfor nogle børn og unge udvikler spiseproblemer og andre ikke gør. Det gør Mie naturligvis ikke alene, hun er tilknyttet forskningsprojektet BLOOM der undersøger hvem der er i risiko for at udvikle mistrivsel og spiseproblemer, og hvad gør vi kan gøre for at beskytte børn og unge fra at udvikle selv samme. I dette afsnit vil Mie fortælle os hvad vi ved, og hvad vi ikke ved, om hvordan genetik, biologi, hjerne, krop, psyke, social status og spiseproblemer hænger sammen.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

• Hvad er en risikomarkør
• Hvilke risikomarkører er der i relation til spiseproblemer
• Hvordan spiseproblemer kan være en copingsstrategi for mistrivsel
• Forældres rolle i forhold til at sikre at børn ikke kommer mistrivsel
• Sårbarheder der kan påvirke risikoen for udviklingen af spiseproblemer
• Beskyttende faktorer i relation til udviklingen af spiseproblemr
• Hvordan kan man sætte ind for at beskytte børn fra udviklingen af spiseproblemer
• Hvad kan man være opmærksom på af risikomarkører hos barnet/den unge

Hvis du har en nær slægtning der har haft en spiseforstyrrelse har du ca. 3 gange forhøjet risiko for at udvikle det selv (genetisk aspekt). Biologisk set er der altså større risiko for at få en spiseforstyrrelse, hvis andre i familien har haft en spiseforstyrrelse eller anden psykisk sygdom (1,2).
Der er en sammenhæng mellem andre psykiske diagnoser (f.eks. autisme og ADHD) og mistrivsel/spiseproblemer (2).
Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).

Kilder:
1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser
2: Meijsen, J., Hu, K., Wei, D. et al. Shared genetic architecture between eating disorders, mental health conditions, and cardiometabolic diseases: a comprehensive population-wide study across two countries. Nat Commun 16, 6193 (2025).
3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.

BLOOM søger nu familier, der vil deltage i forskningen, og hvis det er noget du og din familie er interesseret i at høre mere om, kan i kontakte Mie og forskrningsteamet her.

Udbrændthed, tristhed, manglende overskud, forstyrret spisning og stress, kan være forårsaget af, at du ikke står stærkt i dig selv og din egen energi. Når du ikke står stærkt i dig selv, er det let at komme til at overforbruge din energi, eller forsøger at tilpasse dig andres forventninger. Det kan også medføre at du er for åben overfor andres energier, som du så kommer til at bære rundt som dine egne. Men hvordan ved du hvad der er din energi, hvordan styrker du den, og hvordan finder du hjem til den sande dig? Det spørger jeg Cindy Kjøng, der er forfatter, underviser og energicoach, om i denne episode.

Det kommer vi blandt andet ind på:

• Hvad er energiarbejde?
• Skal du være spirituel for at kunne arbejde med din energi?
• Hvad vil det sige at komme hjem i dig selv?
• Hvilke konsekvenser kan der være ved ikke at stå stærkt i sin egen energi?
• Hvordan arbejder du med at komme hjem til dig selv, hvis du har svært ved at mærke din krop?
• Hvordan en spiseforstyrrelse/forstyrret spisning kan blive en identitet
• Hvordan vi kan blive afhængige af noget ydre, hvis vi har svært ved at mærke os selv
• Hvornår tilpasning er okay, og hvornår det kan skabe problemer for dig
• At det ikke er normalt at gå rundt og have ondt i maven
• Hvorfor bliver vi for åbne for andres energier?
• Det at være et antennebarn
• De tre grundsøljer i energiarbejde
• Hvordan du kan arbejde på at slippe uønsket energi
• Hvordan du kan styrke din egen energi
• Hvordan du kan begynde at forstå hvad din krop fortæller dig
• Hvordan du kan begynde at se på din krop som din allierede fremfor din fjende

I episoden deler Cindy en test, hvor du kan se hvor åben du er for andres energier, testen kan du hente her: Er du for åben for andres energier?

I takt med at en spiseforstyrrels får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1)
Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (2)
I mange forskellige studier af anoreksi er identitetsbegrebet blevet undersøgt. Her menes det både at de primære problemer bag anoreksi skyldes jeg'ets hjælpeløshed (3), og her lægges særligt vægt på manglen på identitet foruden en manglende evne til at genkende og skelne mellem forskellige følelsestilstande, impulser og ønsker. Denne manglende evne og kontakt fører til en mistillid til kroppen, den stimuli og behov (3).
En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (4).
Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (5).

Kilder: 
1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 48
2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 137
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49
5: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

"Hej, jeg hedder Benedikte og jeg er tyk" sådan plejer denne episodes gæst at præsentere sig selv, og hendes agenda er at italesætte livet som tyk. Benedikte Jensen, der har Instagram profilen _blubberbelly_,har oplevet vægtstigmatisering indefra lige siden hun var barn. I denne episode deler hun hvordan hun er blevet behandlet i samfundet som tyk og hvordan hun har lært at leve et helt liv som tyk og have det godt med det. Benedikte og jeg taler om forskellen mellem at kunne sætte sig ind i hvordan livet som tyk er, og det at leve et liv som tyk, en forskel der skal være der fortæller hun. Benedikte deler også hvordan hun har lært at håndtere negative kommentarer om sin krop, og hvordan hun har arbejdet med sit selvværd og lært at lukke mennesker helt ind i hjertet igen, og finde troen på kærligheden, efter hun i lang tid som single ikke troede at hun kunne få en kæreste fordi hun er tyk.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden: 

• Hvordan man bliver behandlet i samfundet som en tyk person
• Hvordan er det forskelligt fra et menneske der ikke er tyk
• Forskellen mellem det at forstå udefra og indefra hvordan det er at være tyk
• Hvordan vi kan møde mennesker med høj vægt uden dom
• Det at have modstand på kropsaccept når du gerne vil tabe dig
• Det at "lade stå til"
• Frygt for at komme i en offer-position ved at acceptere kroppen
• Hvordan du kan nå til kropsaccept
• Hvordan kan man håndtere negative kommentarer
• Hvordan du adskiller det du har brug for med vægttabstanker
• Hvordan man kan arbejde med sit selvværd 
• Følelsen af at være tyk og alene
• Hvordan det kan være svært at lukke mennesker ind, når man hele sit liv har forsøgt at holde folk på afstand fordi man har oplevet fordømmelse

Denne episode er tredje episode i træk omhandlende vægtstigmatisering. I episode 101 havde jeg læge Rasmus Køster-Rasmussen inde til en snak om en af de mest udbredte fordomme omkring vægt, nemlig at det er usundt at være tyk. I forrige episode havde jeg antropolog Pernille Andreassen inde til en snak om forekomsten af vægtstigmatisering. Denne episode er altså den personlige vinkel, og jeg er meget glad for Benediktes medvirken og deling af sin personlige fortælling som jeg håber kan være et spejl for dig der har en høj vægt såvel som dig der er sundhedsprofessionel og arbejder med mennesker med høj vægt.

Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).
Selvstigmatisering i forbindelse med høj vægt opstår, når personer med høj væggt overtager de negative stereotyper om mennesker med høj vægt som florerer i samfundet (1).
Forskning peger på at vægtstigmatisering påvirker sundhedsadfærden hos personer med høj vægt i en negativ retning, herunder mindre fysisk aktivitet, manglende motivation til motion og en større tilbøjelighed til at overspise (1).
Der ses en øget risiko for spiseforstyrrelser hos dem, der udsættes for vægtstigmatisering (1).

Kilder:
1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024

Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse

Disclaimer: Pernille og jeg optager online, og Pernilles lyd driller lidt engang imellem, det håber jeg i kan bære over med.

Jeg tror de fleste har svært ved at indrømme at de dømmer mennesker på baggrund af deres vægt. Faktum er bare, at Danmark topper listen over lande med flest ubevidste fordomme omkring vægt. Så, der dømmes. Men er der forskel på at dømme ubevidst og dømme bevidst? Det spørger jeg Pernille Andreassen om, i denne epiosde hvor vi centrerer os om emnet vægtstigmatisering. Ordet 'stigma' kommer fra det gamle Grænkenland og betyder 'mærke' eller 'tegn', og man brugte det til at fremhæve mennesker med en anden social status. Vægtstigmatisering handler om at have negative holdninger og adfærd overfor mennesker med en høj vægt, og i denne episode kan du få svarene på hvor vægtstigmatisering findes, hvad det gør ved os, hvem der er mest udsatte overfor det og, vigtigst af alt, hvad vi kan gøre for at minimere vægtstigmatisering.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:

• Hvad er vægtstigmatisering?
• Hvad er forskellen på bevidste og ubevidste fordomme omkring vægt?
• Hvor vægtstigmatisering finden henne
• Hvor oplever vi mest stigmatisering?
• Hvordan kan vi rykke ved den internaliserede vægtstigmatisering
• Hvorfor det er vigtigt at tale om vægtstigmatisering
• Kan man kalde vægtstigmatisering som et folkesundhedsproblem?
• Hvem der påvirkes mest af vægtstigmatisering?
• Sociale medier og vægtstigmatisering
• Wegovy-shaming
• Hvordan vi kan minimere vægtstigmatisering på et politiskt, samfundsmæssigt og personligt niveau
• Skal vi sige 'overvægt', 'høj vægt' eller 'tyk'

Rapport fra Vidensråd fra forebyggelse: Vægtstigmatisering. Forekomst, betydninger og forebyggelse

Forekomst af vægtstigmatisering sker blandt andet på arbejdspladsen, mødet med sundhedsvæsenet, nære relationer, medier og populærkultur, selvstigmatisering, skoler og uddannelser. I Danmark topper vi listen på over 34 lande med flest ubevidste fordomme om vægt (1).
Negative forestillinger om personer med høj vægt er udbredte i Danmark og man har blandt andet set at 3-årige allerede har en forståelse af, at det at have en høj vægt er forbundet med noget negativt (2). 
Den seneste systematiske gennemgang af litteraturen og en metaanalyse viste, at gennemførelse af omfattende og langvarige indsatser førte til et gennemsnitligt vægttab på 1,8 kilo målt efter to år (1,3).
Spørgeskemaundersøgelser viser, at selvstigmatisering er udbredt, især blandt personer med kort uddannelse og lav indkomst samt blandt kvinder, yngre personer ogpersoner, der forsøger at tabe sig (1).
Selvom mænd ikke angiver at opleve vægtstigmatisering i lige så høj grad som kvinder, viste undersøgelsen, at oplevelsen af vægtstigmatisering steg, jo højere overvægten var (1).
En dansk tværsnitsundersøgelse fra 2007 med follow-up i 2009 og 2011 viser, at 23,5% af deltagerne med et BMI på over 30 havde opfattelsen af at blive uretfærdigt behandlet på arbejdspladsen af deres overordnede, hvorimod kun 17,2 % og 17,6% af hhv. personer med et BMI på 18-24,2 og et BMI på 25-29,9 havde samme opfattelse (4).

Kilder:
1: Vidensråd for forebyggelse: Vægtstigmatisering, forebyggelse, betydninger og forebyggelsespotentialer, 2024
2: Spiel EC, Paxton SJ, Yager Z. Weight attitudes in 3- to 5-year-old children: Agedifferences and cross-sectional predictors. Body Image. 
3: Madigan CD, Graham HE, Sturgiss E, Kettle VE, Gokal K, Biddle G, et al. Effectivenessof weight management interventions for adults delivered in primary care:systematic review and meta-analysis of randomised controlled trials. BMJ. 2022.Available from: https://www.bmj.com/lookup/doi/10.1136/bmj-2021-069719
4: Rudkjoebing LA, Hansen ÅM, Rugulies R, Kolstad H, Bonde JP. Work-unit measures ofpsychosocial job stressors and onset of bullying: a 2-year follow-up study. Int ArchOccup Environ Health. 2022:117–30.