Du Burde Ingenting

Du Burde Ingenting

By Nadja VienbergHealth & Fitness
Download on the App Store

Du Burde Ingenting episodes

  • #81 Er du perfektionistisk? med Birgitte Sølvstein
    Hvad betyder det, at være perfektionistisk? Hvorfor stræber nogle mennesker efter perfektionisme og andre ikke? Kan vi nogensinde blive perfekte? og kan man aflære det at være perfektionistisk, og i så fald, ville det så være en god ting? Det er blot nogle af de spørgsmål jeg stiller Birgitte Sølvstein i denne episode. Birgitte er psykolog med speciale i stress og angst, og er blandt andet podcastvært på podcasten Psykologen i øret.

    Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
    • Hvad er perfektionisme
    • Hvad ligger typisk bag perfektionisme
    • Sund og usund perfektionisme
    • Fordelene ved at være perfektionistisk
    • Når perfektionismen gør det sværere at være perfekt
    • Forskellen på at være ambitiøs og perfektionistisk
    • Grader af perfektionisme
    • Kropsidealer
    • Hvem bliver perfektionistiske?
    • Hvordan vi mennesker består af mange dele vi kan sætte i spil
    • At være ung i et perfektionistisk netværk
    I episoden fortæller jeg om min workshop F for følelser, som du kan læse meget mere om her: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
    1 hr 11 min
  • #80 7 måder at øge dit selvværd på
    Bag rigtig mange forstyrrede madmønstre ligger et lavt selvværd. Maden, eller kroppen, bliver her et middel til at føle sig god nok, føle sig værd at elske, føle sig tryg og i sikkerhed fra frygten for at blive forladt. I denne episode vil jeg derfor dykke ned i selvværdsbegrebet, og give dig helt konkrete metoder til, hvordan du kan arbejde på at bedre dit selvværd, så du kan frigøre dig fra, at maden eller kroppen skal være måden du forsøger at sikre dig, at du er god nok. 

    Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
    • Forskellen på selvværd og selvtillid
    • Hvorfor vi laver om på os selv for andre
    • Det at tage forskellige masker på i forskellige relationer
    • Hvordan det ser ud at have et godt selvværd
    • Mad og krop som regulerende selvværds-middel
    • Hvordan det at overspise eller underspise kan dulme den indre kritiker
    • Forskellen på rationel- og følelsesmæssig forståelse
    • 7 måder at øge dit selvværd på
    • Hvordan du kan minimere den indre kritiker

    Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
    Hvis du kæmper med dit forhold til mad, og kan genkende at kæmpe med dit selvværd, så vil denne workshop helt sikkert være noget for dig!


    Kilder: 
    I takt med at spiseforstyrrelsen får mindre indflydelse, er det vigtigt at finde nye kilder til selvværd og accept (1)
    Hvis den forstyrrede spisning er måden vi oplever selvværd, vil den forstyrrede spisning ikke kunne distanceres fra klienten før klienten har brudt den forbindelse (2)
    Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet for at have det godt (3)

    1: Birgitte H. S et al. Kort og godt om spiseforstyrrelser. Dansk psykologisk forlag. 2021. s. 48
    2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58
    3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
    1 hr 20 min
  • #79 6 behov mange regulerer gennem mad
    I denne episode vil jeg gennemgå 6 menneskelige behov, som rigtig mange kan opleve forstyrrer deres spisning. Hvis vi skal forstå forstyrret spisning, som en reguleringsforstyrrelse, så vil denne episode give dig et indblik i hvad det er du forsøger at regulere, og hvordan du kan møde dig selv i det du rent faktisk har brug for.
    I sidste episode talte jeg ind i de tre former for sult (fysioloigsk, psykologisk og sensorisk) og i denne episode kommer jeg til at folde den psykologiske del mere ud. Hvad kan du gøre når dine menneskelige behov ikke bliver mødt? Hvordan kan du finde frem til lige netop det du har brug for? Og hvordan kan det være at maden lige blev din måde, at prøve at opfylde de behov der ikke handler om energimangel, men handler om en anden form for mangel?

    I episoden kommer jeg blandt andet ind på:
    • Hvor mange forskellige behov vi mennesker egentlig har
    • Hvordan du kan vide om du er træt, tørstig eller sulten
    • Hvordan mangel på berøring kan skabe (hud)sult
    • Hvordan det at være utryg (økonomisk, socialt mm.) kan medføre forstyrret spiseadfærd
    • Hvordan du kan forstå og respektere de behov du har
    • Hvordan du kan lære at møde dig selv mere nysgerrigt og nænsomt
    • Om at være introvert og ekstrovert 
    • Hvordan vores ego-behov forstyrrer vores spisning
    • Følelsen af ikke at være god nok eller værd at elske
    • Selvrealiserings-spisning
    • Hvordan du hurtigt kan komme til at spise mere eller mindre, når du sidder fast i livet
    • Hvordan mangel på mening kan have stor betydning for din spisning
    • Hvordan du gennem at møde og forstå dig selv, vil kunne minimere dine uønskede over-/underspisninger
    Link til weekend workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
    Lige netop denne workshop er særlig relevant for dig, der kan genkende dig selv i episoden her!
    1 hr 7 min
  • #78 Den om de tre former for sult
    Vi har lært at dulme følelser med mad. Vi har lært at mad er lig med hygge. Vi har lært at mad kan ændre vores krop. Vi har lært at spise for at please. Vi har lært at mad skal kontrolleres. Og, når mad er så meget mere end bare mad, så kan det være svært at vurdere hvornår vi egentlig er fysiologisk sultne.

    I denne episode taler jeg om de tre overordnede former for sult vi mennesker kan opleve og let forveksle med hinanden. Hvorfor får vi lyst til at spise når vi ikke er fysiologiske sultne? Hvorfor kan vi have svært ved at respektere den sult, som rent faktisk er fysiologisk? Hvordan skal vi reagere på de fornemmelser vi mærker i kroppen? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål du får svar på.

    Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
    • De tre former for sult (fysiologisk, psykologisk og sensorisk) 
    • Hvordan du kan vide, om det er en fysiologisk sult du mærker
    • Hvordan du kan skelne fysiologisk, psykologisk og sensorisk sult fra hinanden
    • Hvordan du kan finde mere fred med følelsen af at være sulten
    • Kropsrespekt i relation til sult og mæthed
    • Hvad psykologisk sult er, og hvordan den kommer til udtryk i kroppen
    • Forskellen på følelser og tanker
    • Hvad sensorisk sult er
    • Hotdog-modellen
    • Komma og punktum-regler

    Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser
    1 hr 10 min
  • #77 Mænd får også spiseforstyrrelser med Asger Brodtkorb
    Hvordan når du som mand til en erkendelse af, at du har en spiseforstyrrelse, når du tror at det er en kvindesygdom. Og hvad gør du efter erkendelsen, når du bliver placeret i et behandlingstilbud, som bekræfter din tanke: Det her er en kvindesygdom, der er ikke plads til mig?
    De svar giver Asger dig i denne episode. Asger har haft Ortoreksi, og da der ikke er et decideret behandlingstilbud for mennesker med Ortoreksi, kom Asger i behandling for Anoreksi. Her blev han placeret i en gruppe af kvinder hvor der blev talt om manglende menstruation og æggestokke, men ikke rejsningsproblemer og manglende sexlyst. Asger kunne ikke spejle sig i behandlingen, alligevel hjalp den ham på vejen ud af spiseforstyrrelsen og i dag kæmper Asger blandt andet for, at mænd også bliver hørt.

    Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
    • Asgers historie med Ortoreksi
    • Hvilke fysiske og psykiske symptomer han oplevede
    • Hvordan spiseforstyrrelsen forsøgte at holde sig i skjul
    • Hvordan Asger vidste at det var spiseforstyrrelsen der talte
    • Hvad der skulle til for, at han erkendte at han havde en spiseforstyrrelse
    • Hvordan han oplevede behandlingen af sin spiseforstyrrelse
    • Hvordan spiseforstyrrelsen blandt andet handlede om anerkendelse
    • Hvor Asger er i dag og hvordan hans forhold til mad er i dag

    Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser 



    Personer med ortoreksi er meget optagede af deres kost, og hvor sund den er. De laver strenge regler og restriktioner for at sikre, at de kun indtager fødevarer, der er så rene, sunde og naturlige som muligt (1).
    Symptomerne på Ortoreksi ser ud til at være lige udbredt blandt mænd og kvinder. Her adskiller ortoreksi sig fra andre spiseforstyrrelser, hvor hovedparten af de berørte er kvinder (2).
    I dag er ortoreksi ikke anerkendt som en selvstændig diagnose. I praksis betyder det, at der hverken findes specifikke anbefalinger eller retningslinjer for behandling af ortoreksi (2).
    Typiske symptomer på Ortoreksi er blandt andet et tvangspræget sundhedsfokus og social tilbagetrækning (2).

    Kilder:
    1: Psykiatrifonden: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/spiseforstyrrelser/ortoreksi
    2: Foreningen spiseforstyrrelser og selvskade: https://spiseforstyrrelse.dk/spiseforstyrrelser/ortoreksi
    1 hr 46 min
  • #76 Er madro den nye vægttabsmetode?
    Er madro den nye måde at tabe sig på? Jeg oplever mere og mere, at madro bliver solgt som en vægttabsmetode, men taber du dig egentlig af madro? Det spørgsmål besvarer jeg i denne episode, hvor jeg også taler om de tre typiske årsager til ønsket om vægttab.

    Det kommer jeg blandt andet ind på i episoden:
    • Hvad er madro
    • Hvilken form for vægtregulering du kan forvente af madro
    • Hvad du kan gøre, hvis du ikke kan slippe tanken om vægttab
    • De tre typiske årsager til ønsket om vægttab
    • Ønsket om at passe ind
    • Følelsen af at være tyk
    • Frygten for at få livsstilssygdomme hvis du ikke taber dig
    • Effekten af slankekure/vægttabsforsøg
    • Madro og intuitiv spisning, hvad siger forskningen om din sundhed
    • Ønsket om mere bevægelsesfrihed
    • Om madro og vægttab kan forenes
    • Mental trivsel, madro og vægttab
    I episoden fortæller jeg om, at du kan låne, lytte og læse min bog Du burde ingenting gratis på bibliotekerne og på bibliotekernes platform e-reolen, du får direkte link til bogen her: https://ereolen.dk/ting/object/870970-basis%3A38870157

    Vægtstigmatisering kan i sig selv også føre til øget vægt (1)
    På lang sigt er slankekure ikke kun ineffektive, de kan også fremme vægtøgning (2,3)
    I en undersøgelse på mere end 2000 tvillingepar fra Finland (mellem 16-25 år) viste det sig at slankekursforsøg i sig selv er associeret med vægtøgning. En tvilling på slankekur, der blot begyndte på én bevidst vægttabsepisode, havde næsten to til tre gange større sandsynlighed for at tage mere på i vægt sammenlignet med deres ikke-slankekure tvilling (4)
    Yoyo-vægt er forbundet med øget risiko for kardiovaskulære sygdomme, inflammation, forhøjet blodtryk og insulin resistens (5)
    Intuitiv spisning er uafhængigt af vægttab forbundet med at have følgende effekter: sænket blodtryk, forbedret blodlipidfordeling, modvirker yoyo-vægt, modvirker overspisninger, øget indtag af frugt og grønt, større grad af nydelsesfuld spisning, fald i energiindtag og mindsker forstyrret spiseadfærd (6,7,8)


    Kilder
    1: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf
    2: Field, A. E. et al. (2003): Relation between Dieting and Weight Change Among Preadilescents and Adolescents, Pediatrics 112: 900-906
    3: Mann, T. (2007): Medicare's seach for effective Obesity Treatments: Diets are not the Answer. Psychologist 62, 3: 220-233
    4: Pietilainen, K., et al. (2011): Does dieting make you fat? A twin study. International journal of Obesity 1-9
    5: Bacon, L., and Aphramor, L. (2011): Weight Science: Evaluating the evidence for a paradigm shift. Nutrition journal.
    6: Dyke NV, Drinkwater EJ. Relationship between intuitive eating and health Indicators: literature review. 2013 Public Health Nutrition
    7: Schefer JT, Magnuson AB. A review of Interventions that Promote Eating by Internal Cues. Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. May 2014
    8: Ulian MD, Aburad L, Oliveria da Siliva MS, Poppe ACM, Sabatini F, Perez I, Gualano B, Benatti FB, Pinto AJ, Roble OJ, Sato de Morais P, Unsain RF, Scaglisi FB. Effects of health at every size interventions on health-related outsomes of people with overweight and obesity: a systematic review. Obesity Reviews 2018
    1 hr 19 min
  • #75 Myter om madro
    Nydelsesfuld spisning, spis når du er sulten, stop når du er mæt og håndter dine følelser uden mad. Det er nogle af de principper der ligger i det at have madro, eller hvad? For hvad betyder det egentlig at have madro. Betyder det at spise på en særlig måde? Betyder det at fokusere på sin sult og mæthed hele tiden, og spise efter den? Ikke nødvendigvis. For hvis det at følge nye principper, begynder at betyde så meget for dig, at det sætter gang i nye regelsæt du skal følge, så lyder det mere stressende end roligt. Derfor denne episode, hvor jeg tager udgangspunkt i 5 myter jeg særligt oplever relateret til madro og hvor jeg virkelig prøver at slå fast hvad det egentlig vil sige at have madro!

    I episoden kommer jeg blandt andet ind på:
    • Hvad det vil sige at have madro
    • Hvad madro ikke er
    • Hvordan det madstressende mønster kan forklæde sig i madro
    • Hvad det vil sige at spise når du er sulten
    • Hvad det vil sige at mærke din mæthed
    • Hvordan du navigerer i madro, når du kommer fra madstress
    • Hvordan du håndterer følelsesmæssig spisning når du har madro
    • Hvad nydelsesfuld spisning er, og hvornår det er mindre vigtigt at nyde mad
    • Hvordan du kombinerer din fornuft med din krop
    • Hvordan du ved om du har madro
    Og meget mere!

    Link til workshoppen F for følelser: https://nadjavienberg.dk/workshop-f-for-flelser

    Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du minimere behovet for at overspise (1).
    Mennesker der har lavere selvværd, er mere tilbøjelige til at tilpasse sig sammenlignet med dem der har højere selvværd (2), herunder er det relevant at have for øje, hvad det lige trender, er det madro, kan det være tilbøjeligheden til at følge flokken er større når du har et lavt selvværd, end et højt selvværd, men det du forsøger at regulere er det samme.
    Oplevelsen af vores egen værdi stiger, når vi ved, at vi bliver accepteret af andre, og omvendt vil en manglende accept fra andre mennesker medføre et mere negativt selvbillede og et behov for at ”føle at vi hører til” (2,3).

    Kilder:
    1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
    2: H. Tingleff (2022): Når flokdyret fejler. Forlaget: Gyldendal s. 69
    3: Bornstein, R. F. (1992). The dependent personality: Developmental, social, and clinical perspectives. Psychological Bulletin, 112, 3-23
    1 hr 33 min
  • #74 Den om følelsesmæssig underspisning
    Kender du det at være så ked af det, at følelserne sætter sig som en klump i halsen, der gør det nærmest umuligt at presse blot en krumme ned forbi dem? Eller kender du det at føle dig så euroforisk forelsket, at du føler dig helt mæt af alle de sommerfugle der danser rundt i din mave. Ligesom følelser kan få os til at mærke sult, som ikke er en fysioligisk sult, men en psykologisk sult. Så kan følelser også have den omvendte effekt, at vi føler os mætte, selvom vi ikke er fysiologisk mætte. I dette afsnit zoomer jeg ind på følelsesmæssig underspisning, og hvordan du kan håndtere dine følelsesmæssige underspisninger, så du ikke ender med at sulte dig selv (bevidst eller ubevidst) når følelserne fylder.

    I afsnittet kommer jeg blandt andet ind på:
    • Hvad følelsesmæssig spisning er
    • Forskellen på følelsesmæssig underspisning og overspisning
    • Følelsesmæssig underspisning som regulerende middel
    • Hvilke to faktorer der kan trigge følelsesmæssig underspisning
    • Tegn på følelsesmæssig underspisning
    • Konsekvenser af følelsesmæssig underspisning
    • Følelsesmæssig underspisning og lavt selvværd
    • Myten om at vi skal kontrollere vores sult
    • Hvorfor det er vigtigt at spise nok, selvom appetitten ikke er der
    • Hvordan du kan fokusere på at få nok energi, når du ikke kan mærke din sult
    Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (1).

    Kilder:
    1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58
    1 hr 10 min
  • #73 15 grunde til at slankekuren ikke virker
    Du ved det jo godt. Der er rigtig god evidens for at vægttabsforsøg mislykkedes. Alligevel så tror du, håber du, tænker du, at det kan jo være. Det kan jo være, at det lykkes denne gang. Det kan jo være, at du bare ikke har fundet den rigtige kur endnu. Så du prøver lige igen. Du prøver samme metode, i ny indpakning, med et inderligt håb om, at den vil give dig et andet resultat. Men skæbnen vil ikke noget andet, og du ender igen med følelsen af at være forkert, en fiasko en fejl, måske, når det igen ikke lykkes for dig.

    Du er endt i en ond spiral af mislykkede slankekure der er ført til øget selvkritik, kropskritik og et enormt forvirret forhold til mad. For hvad er overhoved sundt?

    Det her afsnit er til dig der har været på hundredevis af kure, eller dig der har været på én, og oplevet en følelse af at der har været noget galt med DIG når du ikke har kunne holde kuren(e). Jeg vil oplyse dig om hvad der sker når man er på slankekur, og så vil jeg forklare dig, hvorfor det at du fejler en kur faktisk slet ikke har noget med dig at gøre.

    Så, det jeg blandt andet kommer ind på i afsnittet er:
    • Hvorfor slankekuren(e) ikke virker
    • Hvad der sker i krop og sind når vi er på kur
    • Hvorfor vi bliver enormt dårlige til at træffe gode valg for os selv når vi er på kur
    • Hvordan vores forhold til mad kan blive forstyrret når vi er på kur
    • Hvordan vores forventninger til en slankekur ofte er urealistiske
    • Hvordan slankekurene ofte får dig til at spise mere og tage på
    • Hvorfor du bliver så sulten, når du er på kur
    • Hvorfor vi reagerer forskelligt på samme slankekur
    • Hvorfor motivation sjældent er særlig brugbart når vi skal lave forandringer
    • Hvorfor det ikke er DIG der bare skal tage dig sammen
    Og meget mere!

    Sundhedsstyrelsen i 2018 blev der fundet moderat evidens for, at livsstilsinterventioner i gennemsnit kan give vægttab i størrelsesordenen 1,5-3,5 kilo og at disse vægttab i nogen grad kan holdes længere tid (op til 3 år) (1).
    Efter vægttabsinterventionen havde kvinderne i gennemsnit tabt 16 kilo. 47% mente at de havde opnået et endnu mere skuffende vægttab, end de havde forventet (2).
    I et studie der undersøgte 372 mænd- og kvinders spisemønstre fandt man, at rigide og kontrollerede spisemønstre, der var forbundet med dikotomisk tænkning (sort/hvid tænkning), også var forbundet med øget kropsutilfredshed (3).
    Det ser ud til at en "alt eller intet” mentalitet i forhold til kost, og overskridelse af egne kostregler, midlertidig kan føre til opgivelse af diæten (kontrollen) og overspisninger (4).
    Perioder med relativ energimangel kan påvirke den enkelte både psykologiske og fysiologisk så som blandt andet overoptagethed af mad, koncentrationsbesvær (5).
    Mennesker påvirkes vidt forskelligt af det samme kalorieoverskud, det ses blandt andet i forsøg med kontrollerede overspisninger. I et forsøg hvor forsøgspersonerne overspiste i alt 84.000 kalorier i løbet af 14 uger, svarende til 1.000 ekstra kalorier på seks ud af ugens syv dage, varierede vægtøgningen fra 4-13 kg (6).
    Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (7).
    De individuelle næringsstoffer er ikke længere under mistanke for at være skyld i fedme (8).
    Undersøgelser har vist, at en tredjedel til to tredjedele af deltagerne i slankeforsøg, tog mere på i vægt, end de tabte på deres diæter (9).
    I en meta-analyse af 29 langsigtede vægttabsstudier var mere end halvdelen af ​​den tabte vægt genvundet inden for to år, og efter fem år var mere end 80 % af den tabte vægt genvundet (10).
    Op mod 95% af vægttabsforsøg mislykkedes (11).

    Kilder:
    1: Lind MV, Michaelsen KF, Mølgaard, Astrup A, Larsen, ML. Evidens for livsstilsinterventioner til børn og voksne med svær overvægt. En litteraturgennemgang København : Københavns Universitet 2018
    2: Foster GD, Wadden TA, Vogt RA, Brewer G. What is a reasonable weight loss? Patients’ expectations and evaluations of obesity treatment outcomes. J Consult Clin Psychol 1997; 65: 79 – 85.
    3: J. Linardon & S. Mitchell: Eating Behaviors 2017, p. 1-22: Rigid dietary control, flexible dietary control, and intuitive eating: Evidence for their differential relationship to disordered eating and body image concerns.
    4: A. Palascha et al.: Journal of Health Psychology
    2015 p. 638–648: How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain?
    5: The Minnesota Starvation Experiment - How Starvation Affects the Body and Mind. Weblink: https://eatingdisorders.dukehealth.org/education/resources/starvation-experiment
    6: C Bouchard., et al., 1990: The response to long-term overfeeding in identical twins.
    7: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84.
    8: K. D. Hall (2028): Did the Food Environment Cause the Obesity Epidemic?
    9: Tomiyama. A. J et al (2007): Medicare's search for effective obesity treatments: diets are not the answer
    10: Anderson JW, Konz EC, Frederich RC, Wood CL. Long-term weight-loss maintenance: a meta-analysis of US studies. Am J Clin Nutr. 2001;74(5):579–584.
    11: Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 4. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2020.
    1 hr 41 min
  • #72 "Husk nu at passe på dig selv"
    Alle kan se det på dig. Alle undtagen dig, eller hvad. Du (over)ser det måske, eller også ser du det slet ikke. Men du er drænet. Du kan ikke give mere af dig selv og spørger dig selv "Hvornår er nok, nok?". Søger efter et svar, som efter min overbevisning er nær umuligt at finde selv. Dem omkring dig siger "Husk at passe på dig selv" eller "Jeg håber du passer på dig selv" og du tænker bare "Ja, men hvordan". Det her var mig i efteråret 2023. Det her var mig inden, men også under min omsorgsmelding (min form for sygemelding).

    I denne episode deler jeg nogle af de tanker der har fyldt i min omsorgsmelding. Fra jeg knækkede en torsdag morgen i november, til jeg skulle tage beslutningen om at trække stikket fra mit arbejde, til hvordan jeg passede på mig selv og arbejdede mig tilbage til hverdagen. Og så deler jeg også alle de tanker jeg skulle kæmpe med under det hele. Ego-tanker, som prøvede at få mig tilbage til arbejdet, hurtigere end jeg egentlig var klar til det.

    Nogle af de ting jeg kommer ind på i episoden er:
    • Omsorgsmeling vs. sygemelding (hvad er hvad og hvorfor?)
    • Hvad der kan forhindre os i at tage os af os
    • Omsorgstræthed/empatitræthed
    • Skal jeg snakke med min læge?
    • Er det slemt nok? og Hvornår er nok, nok?
    • Lysten til at handle sig ud af sin omsorgsmeling/sygemelding
    • Hvordan du kan etablere selvomsorgsfulde handlinger og tanker under din omsorgsmelding
    • Hvordan du kan (gen)skabe kontakt til kroppen
    • Udfordrende tanker og følelser som: "Jeg må først få, når jeg har givet" eller frygt for ikke at kunne yde "Jeg skal yde før jeg kan nyde" eller den helt svære "Jeg fortjener det ikke"
    • Frygt for at falde hen i en offerrolle og blive for selvcentreret og egoistisk
    • Frygt for at det aldrig bliver bedre, så hvorfor prøve...
    • Hvordan du mærker om det er dit hoved, eller din krop, der mener du er klar igen?
    • Hvordan du undgår at falde tilbage i det der drænede dig
    • Hvordan du tager dine symptomer alvorligt
    Denne episode er ikke kun til dig der står på randen til en omsorgs- eller sygemelding. Men i høj grad også dig der kan genkende det, at have svært ved at sætte grænser for dig selv, dig der kommer til at sætte andre før dig selv (igen og igen) og dig der har brug for kærlig støtte til at vide, at det er helt okay, og du er helt okay, også når du ikke er det.
    1 hr 21 min

About Du Burde Ingenting

From the publisher's feed

Du burde ingenting er podcasten, der hjælper dig med at bryde den burde-mentalitet der har inficeret sundhedsområdet. Det gennemgående emne er sundhedspsykologi, hvordan mennesket fungerer og hvorfor…

More shows like Du Burde Ingenting

Detox Din Hjerne by Morten Elsøe & Anne Gaardmand

Detox Din Hjerne

22 Listeners

Nøglen til din hjerne by EmpowerMind Podcast

Nøglen til din hjerne

5 Listeners

Psykologen i Øret by Birgitte Sølvstein

Psykologen i Øret

8 Listeners

Sund med Duer by Mediano

Sund med Duer

3 Listeners

Genstart by DR

Genstart

90 Listeners

Minimalisme & ... by Jane Ibsen Piper

Minimalisme & ...

4 Listeners

ENHED med Noell Elise by Noell Elise

ENHED med Noell Elise

5 Listeners

Meningsfulde Samtaler by Kasper Andersson

Meningsfulde Samtaler

9 Listeners

Voksendating by Podimo Studios

Voksendating

4 Listeners

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

9 Listeners

Ludvigs Podcast by Ludvig Larsen, V2 Social

Ludvigs Podcast

6 Listeners

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen by Podimo Studios

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

11 Listeners

HjerneRO by Mindcamp

HjerneRO

10 Listeners

ALT fortalt by Alt for damerne

ALT fortalt

3 Listeners

Lang Levetid Podcast by Emil Thorup

Lang Levetid Podcast

4 Listeners