Du Burde Ingenting

Hvordan sikrer du at dine børn får et godt forhold til mad, eller får gode spisevaner. Hvad skal du gøre hvis dit barn er meget småtspisende, spiser rigtig meget eller måske kun vil spise én form for mad? Jeg tror rigtig mange forældre kender til bekymringerne "Tager mit barn nok på", "Får han nu nok næring?" eller "Kommer hun nu til at kæmpe med vægten?". Derfor har jeg inviteret Anne Elsøe ind i podcasten til en snak om hvordan vi skabe mere madro – både hos forældre og hos børnene. I episoden giver Anne os, blandt andet, en forståelse for hvordan vi kan hjælpe vores børn til at få et afslappet og naturligt forhold til mad. Vi taler om ansvarsfordelingen mellem barn og voksen, måltidsstrukturer og hvordan vi sørger for variation i vores børn spisevaner. Lyt med og bliv inspireret til mere madro.

Kilder:
At have fokus på leg i maden frigør os fra ideen om at mad handler om kontrol og pres, og det skaber mindre frustration og mere glæde og begejstring i spisesituationerne (1).
Ingen fødevarer er i sig selv sundhedsskadelige, det handler altid om mængde og kontekster (2).
Børns kalorieindtag over et døgn er ret velreguleret til trods for at deres spisninger kan virke tilfældige og uregelmæssige (3).

1. Elsøe, M & Gaardmad, A. 2020. Madro. JP/Politikens forlag. København.
2. Fødevarestyrelsen. 2020. Hvad er sundt og hvad er usundt? Tilgængelig på: https://altomkost.dk/fakta/sundtogusundt/ [7. Januar, 2021].
3. Birch LL, Fisher JO: Development of eating behaviors among children and adoleschents. Pediatrics. 1998 Mar; 101 (3 Pt 2): 539-49.

I denne episode har jeg inviteret personlig træner og klinisk diætist Dina Chirstiansen ind i podcasten til en snak om slankekure og slankemidler. Mange ved efterhånden at en slankekur ikke er en hensigtsmæssig måde at opnå et vægttab på. At over 90% tager de tabte kilo på igen (og nogen flere kilo). Alligevel hopper flertallet på en ny kur når vi ser en, særligt i januar. Så hvordan formår vi egentlig at holde os skeptiske overfor nye slankekure? Hvordan lærer vi at forholde os kritiske overfor producenter af slankemidler, der igennem misinformerende retorik, forsøger at sælge os deres nyeste produkt? Det forsøger Dina og jeg at svare på i dette afsnit, hvor vi stiller os kritiske overfor slankeindustrien.

Kilder:
I et studie fra 2012 konkluderes det, at ved både personlige konsultationer og gruppeforløb, kunne hjælpe 40% til at bibeholde et vægttab på over 10% i 8 år (1).
Yoyovægt kan medføre fysiologiske konsekvenser som højere fedtprocent og lavere muskelmasse (2).

1: The Look Ahead Reseach Group, 2017: The Look AHEAD Research Group, 2017: The Look AHEAD Study: A Description of the Lifestyle Intervention and the Evidence Supporting It (https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC2613279/pdf/nihms-81751.pdf [10.12.20]).
2: Thorpe, M.: Healthline.com. 10 Solid Reasons Why Yo-Yo Dieting Is Bad for You. Healthline. (https://www.healthline.com/nutrition/yo-yo-dieting [10.12.20]).

Rigtig mange mennesker oplever at overspise i december, få dårlig samvittighed og derefter planlægge en ny kur til januar. Det vil vi meget gerne undgå. Derfor har jeg, endnu engang, inviteret Marie Steenberger ind i podcasten, til en snak om hvordan vi bedst muligt håndterer julens mad uden overspisninger og dårlig samvittighed som kan medføre at vi sætter os selv på en restriktiv kur i starten af det nye år. Jeg har spurgt jer hvilke udfordringer i oplever allermest i forhold til julens mad og fristelser, som alle kan føre til overspisninger – tak for jeres mange svar. Jeres besvarelser er blevet samlet i fire overordnede kategorier som Marie og jeg gennemgår i podcasten.

De fire kategorier er:
- Tilladende tanker ”Det er jo jul, så må jeg godt” eller ”Jeg spiser nu og kompenserer til januar”.
- Tilgængeligheden ”Det er nu eller aldrig” og frygten for at gå glip af noget.
- Pres fra omgivelserne ”Nu hygger vi jo” og ”Du kan da godt lige spise en portion mere”.
- Svært ved grænsesætning (fysiologisk set er mæthed en grænse, men mange har svært ved at mærke den og respektere den).

Kilder:
Tilladt/forbudt tænkning (sort/hvid tænkning) kan medføre perioder med underspisninger, og derefter overspisninger. Dette kan influere på vores kropsvægt uanset størrelse (1).
Mange mennesker vil opleve at overspise inden opstart af en restriktiv periode (opstart af kostvejledningsforløb eller slankekur), fordi "Det er nu eller aldrig". Dette fænomen kaldes 'det sidste måltid' på engelsk 'The last supper' (2).
Når vi har et neutralt forhold til mad, vil vores lyst til alle former for fødevarer forstærkes. Så vi ikke kun har lyst til de fødevarer vi lige nu forbyder os selv (3).
Bevidst spisning har en positiv effekt på overspisninger og følelsesmæssige spisninger – som ofte fører til, at vi spiser mere, end vi har behov for. En række undersøgelser har ydermere vist, at bevidst spisning gør det muligt at blive mere opmærksomme på fysiologiske signaler for sult og mæthed og samtidig anerkende og følge signalerne (4).

1. Palascha et al., 2015. How does thinking in Black and White terms relate to eating behavior and weight regain? Journal of Health Psychology. 638-48.
2. Tribole E., Resch E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffn. 2012. 77-84.
3. Tribole, E., Resch, E. Intuitive Eating – A Revolution Program That Works. 3. udgave. New York. St. Martin’s Griffin. 2012. 87-88.
4. Warren et al. A structured literature review on the role of mindfulness, mindful eating and intuitive eating in changing eating behaviours: effectiveness and associated potential mechanisms. Nutrition Research Reviews. 2017. 30, 272–283.

Hvad er tykfobi? Hvad vil det sige at være tykfobisk? Er det en tykfobisk handling at få en fedmeoperationi? Og er vi i virkeligheden alle sammen tykfobiske, fordi vi lever i et vægtcentreret samfund? Tykfobi er endnu ikke et anerkendt ord i den danske ordbog. Ordet er sammensat af 'tyk' som henviser til en bestemt kropsstørrelse, og 'fobi' som er angsten for noget. Derved kan vi oversætte tykfobi som angsten for tykhed, eller frygten for at blive tyk. Jeg har inviteret Nadja Engsig, kendt fra TV2 dokumentarserien "Nadja og de 170 kg" ind til en snak om tykhed. Nadja fortæller om sin egen kropsrejse, fortæller om hvad der ligger bag valget om at få en fedmeoperation, hvordan hun mentalt har arbejdet på at få ro på sin BED (Binge Eating Disorder) og hvor hun befinder sig idag - fanget mellem slankekulturen og tykaktivismen, og så fortæller hun, ikke mindst, om hvordan det føles at blive kaldt tykfobisk. Denne episode rummer mest af alt personlige erfaringer hvorfor der er færre kilder tilknyttet.

Kilder:
BED (Binge Eating Disorder) er en endnu ikke anerkendt diagnose herhjemme som forekommer hyppigere end både anoreksi og bulimi. Det anslås at mellem 40.000-50.000 danskere lider af BED (1).

1: Psykiatrifronten: https://www.psykiatrifonden.dk/viden/diagnoser/spiseforstyrrelser/binge-eating-disorder-bed.aspx

I dette afsnit har jeg inviteret videnskabsnørd og sundhedsdebatør Jonas Germann ind i podcasten til en snak om mænd, kropsidealer og præferencer. For kæmper mænd egentlig med kropsidealer på lige fod med kvinder, hvilke kropskomplekser kæmper mænd særligt med og hvor går grænsen mellem udskamning af mandekroppen og en præference for et bestemt udseende? Vi dykker ned i emnet med et fysiologisk og psykologisk perspektiv for øje, og taler om hvordan mænd, og mænds sundhed, påvirkes, fysisk og psykisk, af en kultur, hvor det er maskulint at spise meget kød, store portioner, lukke af for følelser og være muskuløs, trænet og høj.

Kilder:
I alt har 15,9 % af den voksne befolkning et usundt kostmønster (Sundhedsstyrelsens formulering), typisk kendetegnet ved et lavt indtag af frugt, grønt og fisk, samt et højt indtag af fedt, især mættet fedt. Andelen er større blandt mænd (20,3 %) end blandt kvinder (11,6 %). Dette gælder i alle aldersgrupper (1).
Kvinder har en højere levealder end mænd (2).
Der er en højere selvmordratio blandt mænd end kvinder (3).
Der er en sammenhæng mellem udvikling af nogle typer af kræft og det at spise meget rødt kød og især forarbejdet kød (4).

1: Sundhedsstyrelsen, Danskernes sundhed 2017: https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2018/Den-Nationale-Sundhedsprofil-2017.ashx?la=da&hash=421C482AEDC718D3B4846FC5E2B0EED2725AF517
2: Danmarks statistik: https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/doedsfald-og-middellevetid
3: Psykiatrifonden: https://www.psykiatrifonden.dk/viden/gode-raad-og-temaer/600-liv/fakta.aspx
4: Sundhedsstyrelsen. De officielle kostråd: https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/vaelg-magert-koed-og-koedpaalaeg/

Hvorfor kan nogle mennesker "spise hvad de vil", uden at tage på? Og hvorfor kæmper nogle mennesker med at tabe sig, mens andre kæmper med at tage på? Dette er nogle af de spørgsmål du vil få svar på i denne podcast hvis tema handler om en overset, misforstået og medfødt form for undervægt nemlig 'Naturlig tyndhed'. Naturlig tyndhed (aka. ‘fedmeresistens’) er et ganske nyt begreb herhjemme og det er et besynderligt fænomen mener fedmeforsker Jens Lund, som jeg i dette afsnit har inviteret ind i podcasten, for netop at kaste lys på naturlig tyndhed. Vi gennemgår begrebet naturlig tyndhed fra et fysiologisk perspektiv og kommer blandt andet ind på hvad der kendetegner naturlig tyndhed, som for eksempel lav vægt, god appetit og normal hormonprofil gør. Derudover går vi også til begrebet med et psykologisk perspektiv, og ser på hvordan tynde mennesker kan opleve stigmatisering, måske på lige fod med tykke mennesker. Og til sidst dykker vi ned i hvorfor nogle mennesker har lettere ved at tage på end andre.

Kilder:
Naturligt tynde er hverken mere eller mindre aktive end normalvægtige. Men mange af dem har en tendens til at lave lidt flere små ubevidste aktiviteter (1).
Nogle mennesker udskiller flere kalorier end andre, og det er en faktor der kan influere på kropsvægten (2).

1: "Det er også en udfordring at være tynd" https://www.kost.dk/det-er-ogsaa-udfordrende-vaere-tynd
2: Role of Energy Excretion in Human Body Weight Regulation
Lund, Jens, Gerhart-Hines, Zach & Clemmensen, Christoffer, 1 Oct 2020, In : Trends in Endocrinology and Metabolism.

Link til Jens Lunds facebook gruppe: https://www.facebook.com/groups/2679112635659186

Hvornår skifter en træningslyst fra at være sund til at være usund? Hvad gør, at nogle mennesker oplever at træningen tager overhånd, sådan at træningen går hen og bliver en stressfaktor fremfor en metode til at give hovedet en pause? Det er to centrale spørgsmål i dette afsnit, hvor jeg har inviteret fysioterapeut og osteopat Kasper Pilipczuk Rasmussen ind i podcasten, til en snak om hvad der sker fysiologisk, psykologisk og hormonelt når vi træner. Vi taler blandt andet om hvad der drev mig ud i en træningsforstyrrelse, og hvad konsekvenserne ved et forstyrret forhold til træningen kan have - både mentalt og fysisk. Så taler vi naturligvis også om hvordan man kan opretholde et sundt forhold til træning, og hvad det indebærer. Med sine 11 års uddannelse og erfaring i anatomi, træning og manuel behandling kommer Kasper med skarpe pointer til hvordan vi kan hjælpe os selv, hvis træningen har taget overhånd, og hvordan vi kan sikre os, eller komme tilbage til, et sundt forhold til træning og vores krop.

Kilder:
REM-S er et syndrom, der opstår ved for lavt energiindtag i forhold til energiforbrug. REM-S kan have negative konsekvenser for både den fysiologiske og den psykologiske sundhed (1).

REM-S kan påvirke mange aspekter af fysiologien som fx basalstofskifte, menstruationscyklus, knoglesundhed, immunforsvar, proteinsyntese, hjerte-karsystemet samt den psykologiske sundhed (2).

1: https://www.teamdanmark.dk/traen-som-en-atlet/sportsernaering/kost/rem-s
2: https://www.teamdanmark.dk/media/1681/rems-notatfinal.pdf

Vi kan, og vi skal, ikke lukke øjnene for, at mange mennesker med overvægt mødes af et meget stigmatiserende samfund. "Det er jo bare at tage sig sammen", "Du skal bare lukke munden og lette røven", "Det er din egen skyld du er tyk", "Tror du det er en god ide at spise den is". Stigmatisering har store personlige konsekvenser for det enkelte menneske der bliver ramt af det, og i sig selv kan stigmatisering forhindre vægttab. Jeg har derfor inviteret Per Nielsen, stifter af Overvægtsalliancen og formand for Adipositasforeningen, ind til en snak om hvor nedbrydende stigmatisering kan være, og hvorfor det er så vigtigt at have stigmatisering i fokus, specielt i behandlingen af overvægt. For skal vi i virkeligheden prioritere et opgør med stigmatisering før forebyggelse når vi taler svær overvægt? Det giver Per os blandt andet svaret på.

Kilder:
Undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (1)
Stigma kan resultere i vægtøgning (2)

1: A j Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S
2: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf

Overvægt er et resultat af en positiv energibalance. Hvor du har spist mere end du har forbrændt og derfor er blevet tyk. Det er den almene slutning på hvorfor vi danskere bliver tykkere, og på hvorfor 51% af os nu har overvægt. Selvom det kan tyde på, at energibalancen har den alt afgørende betydning for udviklingen af overvægt, så er det en for forsimplet konklusion mener Thorkild I. A. Sørensen, som har forsket i fedme i 51 år. Jeg har inviteret Thorkild ind i podcasten til en snak om hvad der gør os tykke, og om det virkelig er den enkeltes ansvar at han eller hun har overvægt. Vi dykker ligeledes ned i hvordan fedmeforskningen har udviklet sig, og kigger på hvad vi undersøgte for 51 år siden og hvad vi undersøger idag (svaret her kom bag på mig).

Kilder:
Næsten alle, der har udviklet mere eller mindre fedme og forsøgt at komme af med det ved at spise mindre, har erfaret at tage på igen før eller siden og endda ofte til en endnu højere vægt (1).
Svært overvægtige har brug for mere energi (2).
Den almindelige udbredte fedme netto aflejringen er under 1% af den samlede fødeindtagelse pr. døgn (2).
Den sociale usikkerhed der aktiverer kroppen til at gemme på fedtet (3).

1: Thorkild I. A. Sørensen, 2020: https://videnskab.dk/krop-sundhed/myte-paa-afveje-hvad-kommer-fedme-af
2: Thorkild I. A. Sørensen, 2011: https://videnskab.dk/krop-sundhed/fedmens-gader
3: Thorkild I. A. Sørensen, 2020: https://videnskab.dk/krop-sundhed/fedme-rammer-samfundets-svageste-har-den-sociale-skaevhed-roedder-i-evolutionen

I dette afsnit har jeg inviteret ernæringsekspert og stifter af Madmentoruddannelsen, Marie Steenberger, med i podcasten, til en snak om den polarisering vi oplever mellem ønsket om vægttab og ønsket om kropsaccept. Vi stiller os i den frustrerende midterzone, og vender blikket mod de to poler, for at hjælpe dig til at finde lidt mere fred i den tovtrækningskamp du kan føle dig fanget i. En tovtrækningskamp hvor ønsket om vægttab kan føles helt skamfuldt at sige højt, for må jeg godt ønske at tabe mig i et samfund hvor kropspositivismen breder sig? Og hvor ønsket om kropsaccept på den anden side kan virke utopisk for mig, selvom jeg også lidt frygter at det er det samme som at 'lade stå til'.

Kilder:
Yoyovægt (på engelsk Weight cycling) er forbundet med større vægtforøgelse, mindre fysisk aktivitet og større forekomst af overspisninger (1).
Yoyovægt kan være forbundet med øget sygdomsrisiko (2).

1: A E Field 1 , J E Manson, C B Taylor, W C Willett, G A Colditz: Association of weight change, weight control practices, and weight cycling among women in the Nurses' Health Study II
2: K. Strohacker, K.C. Carpenter & B. K. Mcfarlin: Consequences of Weight Cycling: An Increase in Disease Risk?