Du Burde Ingenting

I denne episode af Du burde ingenting, har jeg igen inviteret Christina Bendix ind, denne gang til en snak om hvordan vi kan komme ud af forstyrret spisning. Samtalen tager en drejning, og pludselig finder vi os selv trække tråde til tilknytningsteorien - om tryg og utryg tilknytning, og hvordan mad, kan blive en metode til at forsøge at regulere en utryg tilknytning, og de følelser der er forbundet med det. Men da det også har afgørende betydning for at forstå, vejen ud af forstyrret spisning, så ender det hele med at give så fin mening.

Vi kommer blandt andet ind på:
• Hvordan forstyrret spisning ofte kommer til udtryk i relationer.
• Det at have en reguleringsforstyrrelse.
• Mistillid til egne behov.
• At være overselvstændig.
• Tilknytningsteorien.
• Tryg og utryg tilknytning.
• Ambivalent vs. undvigende tilknytning.
• Edderkoppen.
• Hvordan dating kan udfordre vores spisemønstre.

Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (1).
Utryg tilknytning i præpuberteten er en god prædiktor for spiseforstyrrelser (2).
En person med traumatisk baggrund vil ofte have ringe grund til at stole på andre, de vil ofte afvise information, som er i modstrid med deres egne tanker og meninger (3).
En utryg tilknytning vil ofte komme til udtryk ved en utryghed ved egne meninger og intuitive opfattelser (3).
Spiseforstyrrelser bør i højere grad beskrives som reguleringsforstyrrelser (4).
Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig , mislykket og uden kontrol (4).

Kilder:
1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63
2: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 23
3: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 49
4: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 58

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket. I episoden nævner jeg en artikel jeg selv er ved at lytte til, artiklen hed "Happiness is a choise, det står overalt. Men det er det jo ikke".

I denne episode har jeg inviteret min tidligere underviser, Henriette Claydon, ind til en snak om et personlighedstypeværktøj, som har været en gigantisk øjenåbner for mig, nemlig Enneagrammet. Enneagrammet er et typeværktøj der består af 9 typer, men som rummer så meget mere end bare 9 typer. Enneagrammet har givet mig en dybere forståelse for den menneskelige psykologi, og hvad der driver vores adfærd, og jeg håber, at denne episode kan give dig bare en brøkdel af det samme.

I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Enneagrammet - hvad det er, og hvad det ikke er.
• Hvad et ego er.
• Hvad det vil sige, at have et stort ego.
• Om det at være vågen, og opdage sig selv.
• De 9 typer og deres grundlæggende frygt samt ønske.
• Hvornår vi mennesker typisk oplever identitetsforvirring.
• Hvad der kan ligge bag ønskerne om kontrol og præstation.
• Frygten for at gå glip af noget.
• At have modstand på dovenskab.
• Ikke at turde vise sårbarhed.
• At have svært ved at mærke sig selv og sine behov.
• At have svært ved at tage plads, og lade sig selv fylde.
• Isbjerget.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket. I episoden nævner jeg en artikel jeg selv er ved at lytte til, artiklen hed "Vi er alle på jagt efter status, og det kan faktisk være en god ting".

Katrine og jeg har inviteret hinanden ind i vores podcast, og har optaget dette særafsnit, som både udkommer i min podcast Du burde ingenting, og i Katrines podcast Perfekt Uperfekt. Episoden handler om et emne, som vi begge oplever går igen hos vores klienter, nemlig hvordan man finder balancen mellem ønsket om vægttab og ønsket om madro, og om de to egentlig kan gå hånd i hånd.

I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Konflikten i at ønske madro og vægttab på samme tid.
• At ønske madro, for at tabe sig.
• Frygten "Hvem er jeg, hvis jeg ikke er på slankekur?".
• Kreativ håbløshed (1. Hvad søger du? 2. Hvad har du forsøgt? 3. Hvordan har det virket? 4. Hvad har det kostet dig?)
• Eksponeringsterapi og rød-gul-grøn zone.
• Permission slips.
• Vagthunden.
• Bommerang-effekten.
• Pseudotilladelse til at spise (betinget tilladelse til at spise).

Kilder:
Pseudotilladelse til at spise vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (1).
Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (2).
Kreativ håbløshed vil sige at åbne sig fuldt ud for den realitet, at alt for store anstrengelser for at kontrollere, hvad vi føler, forhindrer os i at leve et indholdsrigt og tilfredsstillende liv (3).
En person med spiseforstyrrelser kan opleve symptomatisk adfærd som gunstig for identitet (4).

1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012).
2: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
3: R. Harris: ACT - i teori og praksis, 119-121 (2015).
4: F. Skårderud et al: Sult - Mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser, 137-138 (2020).

I denne uge vender jeg igen 3 af jeres dilemmaer med min producer Jonas.

Det første dilemma kommer fra Lise, som oplever at blive påvirket og ked af det, når dem omkring hende igen og igen snakker om flot og grim krop, og sund og usund mad. Hun ønsker at vide, hvorfor hun ikke bare kan være selvsikker i, at kende sin egen sandhed.

Andet dilemma kommer fra Cathrine, som ønsker at vide hvorfor hun bliver ved med at spise for meget, når hver bid jo smager ens og hun godt ved, at hun altid kan få maden igen.

Tredje og sidste dilemma kommer fra Sine som har en god bullshit detektor, når det kommer til kropsidealer, men stadig har svært ved at slippe tankerne om hvordan hendes krop burde se ud. Hun ønsker at vide hvorfor det er så vigtigt for hende at tabe sig, og hvilken usynlig gevinst hun mon tror følger med?

Har du et lytterdilemma du ønsker jeg vender i podcasten? Så send det til mig på [email protected], så kan det være det kommer med næste gang.

Denne episode er sponsoreret af Zetland, hvor du via dette link: https://www.zetland.dk/kampagne/duburdeingenting kan få hele 2 måneders adgang til Zetland for kun 50 kr.! Samtidig er du med til at støtte podcasten med hele 200 kr. når du tilmelder dig via linket.

Hvordan finder du ud af, hvad sundhed er for dig, når samfundet hele tiden forsøger at definere sundhedsbegrebet for dig? Hvordan mærker du hvad du har lyst til, når regler, kontrol og perfektionisme hele tiden blander sig? Hvordan håndterer du frygten for, hvad andre vil tænke om dig, hvis du spiser som DU har lyst til? Og hvordan håndterer du følelsen af kontroltab, når du gerne vil spise mere fleksibelt? Det er blot nogle af de spørgsmål vi kommer omkring i denne episode hvor Thea deler sit sundhedsdilemma: Hvordan finder jeg ud af hvad sundhed er for mig?

Vi kommer blandt andet ind på:
• Betinget og ubetinget tilladelse til at spise.
• Hvordan kontrol kan dominere et spisemønster.
• "Jeg er hende der..."
• Identitetsforvirring.
• Skakbræt-metaforen.
• Projektioner.
• Perfektionisme, præstation og kontrol.

Kilder:
Pseudotilladelse til at spise vil fortsat skabe overspisninger og en følelse af kontroltab (1).
En nyttig metafor til introduktionen af selvet som kontekst er "Skakbrættet" (2).
Når du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise hvad end du har lyst til, vil du eliminere behovet for at overspise (3).
En person med spiseforstyrrelser kan opleve symptomatisk adfærd som gunstig for identitet (4).

1: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 86-87 (2012).
2: R. Harris: ACT - i teori og praksis, 242-243 (2015).
3: E. Tribole & E. Resch: Intuitive Eating - A revolutionary program that works, 84 (2012).
4: F. Skårderud et al: Sult - Mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser, 137-138 (2020).

Denne episode var sponsoreret af Mofibo, dette samarbejde er dog ophørt.

100% af os vil på et eller andet tidspunkt i livet opleve, at være pårørende. Det kan være til en der kæmper enten med fysiske sygdomme eller med psyken. I dette afsnit har jeg inviteret pårørendepsykolog, Zarah Vedel Høst, ind til en snak om at være pårørende til mennesker med spiseforstyrrelser eller forstyrret spisning. For, hvordan håndterer man de svære følelser der er forbundet med at være pårørende, må man gerne være sur på den syge og hvor meget indflydelse og ansvar skal man egentlig have, på en eventuelt behandling? Det er nogle af de spørgsmål jeg stiller Zarah i denne episode.

Vi kommer blandt andet ind på:
• Din og min banehalvdel, og hvordan man holder dem adskilt.
• Hvad det betyder "at passe på sig selv".
• Om man som pårørende kan gøre noget forkert.
• Risikoen for selv at blive syg, som pårørende.
• At være sekundær ramt.
• Hvor meget du bør tilpasse dig den sygdomsramte.
• Lagkagereglen.
• Beskytter-tendensen, og hvorfor det er vigtigt at du som syg bruger dine pårørende.
• Hvad du gør, hvis du selv kæmper med mad, og samtidig er pårørende til en, der kæmper med mad.

Kilder:
Vrede, afsky, skam og tristhed er almindelige følelser i relation til det at være pårørende (1).
50% af pårørende til en person med en spiseforstyrrelse har symptomer på angst, og 13% oplever depressive symptomer (2).
Undersøgelser viser også, at pårørende ofte føler sig svigtet af sundhedssystemet. De oplever, at deres behov ikke bliver imødekommet (2).

1: Psykiatrifonden: Til dig som er pårørende: https://psykiatrifonden.dk/til-dig/til-dig-er-paaroerende
2: LMS: Pårørende. Findes her: https://www.lmsos.dk/paaroerende

4 råd til dig som pårørende til en person med spiseforstyrrelse. Find dem her: https://www.lmsos.dk/paaroerende

Denne episode var sponsoreret af Mofibo, dette samarbejde er dog ophørt.

Hvad gør man hvis ens tanker er spiseforstyrrede, men kroppen ikke ser spiseforstyrret ud? Hvordan får man andre til at forstå alvoren, eller, hvordan undgår man selv at negligere den? Det er nogle af de spørgsmål Parnian Yaghoubi og jeg kommer omkring i denne episode. Parnian er recovery coach og har spiseforstyrrelser som speciale. Parnian har også arbejdet med mange mennesker der "udadtil" er blevet raske fra spiseforstyrrelsen, men indadtil stadig kæmper.

Det kommer vi blandt andet ind på i episoden:
• Hvad det vil sige at have en usynlig spiseforstyrrelse?
• "Name it to tame it" og "feel it to heal it".
• Om man kan se på et menneske om de er spiseforstyrret?
• Forventningen om at have det godt, når man har en normal vægt.
• Det usagte hierarki om hvornår du har lov til at be om hjælp, og hvorfor vi ikke kan bruge det til noget.
• Hvordan man kan bede om hjælp, selvom man er bange for at være til besvær eller bekymre andre.
• Hvordan man kan håndtere frygten for at blive rask, og frygten for at tage på.
• "Jeg er sådan en der"-tanker, og hvordan vi hele tiden giver os selv labels.
• Kan man blive rask af en spiseforstyrrelse.
• Forskellen på at reagere på en tanke og navigere på en tanke.
• Hvorfor det ofte ikke er dig der mister kontrollen, når du oplever kontroltab.


Denne episode var sponsoreret af Mofibo, dette samarbejde er dog ophørt.

I denne episode har jeg inviteret Linda Lloyds Hughes ind i podcasten, til en snak om forholdet til kroppen. Vores forhold til kroppen kan være mere eller mindre ambivalent, og jeg tror alle kan genkende det, at have kropskritiske tanker. De sidste par år, er der opstået en bølge med fokus på at elske sig selv og sin krop, men kan den bølge i virkeligheden give anledning til skam, over så ikke at elske sin krop? Er det nemmere at lære at elske en slank krop? Begynder man at lade stå til, når man giver sig hen til at elske sin krop? Og er der forskel på at elske sin krop og kropsro? Det er bare nogle af de spørgsmål jeg stiller Linda i denne episode.

I episoden kommer vi blandt andet også ind på:
• Hvad kropsro og kropskritik er?
• Betinget og ubetinget kropsro.
• Eksternalisering og internalisering.
• Hvorfor så mange har en dårligt forhold til maven.
• Om du kan arbejde med kropsro samtidig med, at du ønsker vægttab.
• Hvordan du kan arbejde med din krops-historie.
• Hvorfor du kan se et forvrænget billede af dig selv i spejlet.
• Om det er lettere at elske en slank krop.
• Hvordan du kan arbejde med mere kropsrespekt og kropsaccept.
• Hvordan du kan skifte fordømmelse overfor kroppen ud med nysgerrighed.
• Skal man kunne elske sin krop?

Tykke kroppe diskrimineres i modebranchen, hvor et ensartet kropsbillede præger modebilledet, og tøjstørrelser ofte kun går op til en størrelse XL. Det er et problem både for modebranchen og for den helt almindelige tykke dansker, der har svært ved at finde tøj der passer. Jeg har inviteret fotograf, feminist og influent Malene Nelting i studiet, til en snak om hvordan hun dagligt prøver at nedbringe diskriminationen af den tykke krop i modebilledet, både gennem sin Instagram, men i den grad også i sit arbejde som fotograf.

I episoden kommer vi blandt andet ind på:
• Hvad diskrimination er, og hvordan vi oplever diskrimination mod tykke mennesker.
• Hvordan modebranchen hænger sammen, og hvordan de ville kunne tjene flere penge på at udvide til flere tøjstørrelser.
• Hvordan det opleves at være tyk og skulle finde tøj.
• Hvad det gør ved os, når vi kun eksponeres for én type krop.
• Hvad der influerer på vores kropsstørrelser.
• Hvordan vi hver især kan skubbe til modebranchen så de fokuserer på mere kropsdiversitet.
• Hvordan du kan finde fred med din krop, og frygten for at tage på.
• Hvordan du kan opnå et neutralt forhold til din krop.

Kilder:
Undersøgelser viser, at svært overvægtige betragtes af omverdenen som dovne, dårligt uddannet og mindre intelligente (1).
Stigma kan resultere i vægtøgning (2).
Forskning tyder på, at 65% af variationen i fedme er genetisk (3).
Udover miljømæssige ændringer, som større tilgang til hyper velsmagende og kalorietætte fødevarer, siddestillende arbejde mm., er der også tydelige tegn på genetisk øget sandsynlighed for fedme (4).

1: A J Stunkard, T A Wadden. Psychological aspects of severe obesity. The American Jounal of Clinical Nutrition, volume 55, Issue 2, February 1992, Pages 524S-532S
2: WHO, 2019: http://www.euro.who.int/__data/assets/pdf_file/0017/351026/WeightBias.pdf
3: E M Drummond & E R Gibney: Epigenetic regulation in obesity.
4: Sheridan H. et al.: Genetic Determinants of Childhood Obesity.

Nikolaj Bach er tilbage i studiet hvor vi fortsætter vores snak om ACT. I del 1 af episoden om negative tanker, ubehagelige følelser og accept (episode 23) zoomede vi ind på de tre kerneprocesser accept, defusion og kontakt med nuet. I dette afsnit dykker vi ned i de tre sidste kerneprocesser nemlig værdier, engageret handling og selvet som kontekst. Disse tre kerneprocesser giver dig anledning til at kigge på hvad der egentlig er vigtigt for dig, hvordan du handler på det der er vigtigt for dig og hvordan du kan holde et stabilt ståsted når svære tanker og følelser opstår hos dig.

Vi kommer blandt andet ind på:
• Hvad det betyder at have personlige værdier.
• Hvordan du finder dine værdier.
• Hvordan du lærer at sætte barren lavt.
• Hvordan du sætter realistiske mål for dig selv.
• Hvordan du øger bevidstheden om dine tanker og følelser.
• Hvordan du undgår at blive fanget i ubehagelige følelser.
• "Jeg er sådan en der..." tanker, og hvordan du bryder dem.
• Hvordan du opnår mindre skam og mere nænsomhed.