Træningstimen

Træningstimen

By Nikolaj Bach fra STYRKHealth & Fitness
Download on the App Store

Træningstimen episodes

  • #171: Snacking hacking - 8 tips til mere hensigtsmæssig snacking

    I denne episode skal vi snakke om snacking hacking - og nej, ikke (kun) fordi det er en vanvittig mundret episode-titel.

    For mange af dem, der kæmper med deres spisevaner ligger den primære udfordring nemlig ikke i deres måltider - men i hvad de spiser *mellem* måltiderne.

    Løsningen er næppe, at du bare skal forbyde dig selv snacks. Hvornår har det nogensinde hjulpet på den lange bane?

    Til gengæld findes der ret mange værktøjer du kan sætte i spil, for at sikre at snackingen ikke løber løbsk - og måske endda få mere frugt og grønt helt uden at tænke over det.

    Disse værktøjer går vi på praktisk vis igennem i denne episode, over vores eget snackbord.


    Kunne du tænke dig at styrke bevidstheden og nydelsen i din spisning, og mindske overspisningen mellem måltider? Så er det her en episode for dig.

    49 min
  • #170: 4 grunde til at viljestyrke er overvurderet

    "Det handler bare om viljestyrke."


    Nej det gør ej. Der findes ellers en fortælling i fitnesskulturen om, at viljestyrken er altafgørende for at opnå ens mål. "Du skal bare ville det nok".

    Og selvom viljestyrke betyder NOGET, så bliver der ofte fokuseret alt for meget på dette, så man misser de ting, der VIRKELIG gør en forskel for ens fysiske og mentale udvikling.

    Det betyder, at der ofte peges fingre af dem, der ikke er "viljestærke" nok - selvom det i virkeligheden næsten altid er noget helt andet, der er på spil.

    Det vil vi gerne gøre op med. Derfor har vi optaget denne episode om hvordan "viljestyrke" på mange områder er overvurderet, og hvad du i stedet bør fokusere på, hvis du vil have succes med dine mål om træning, kost eller din proces med at arbejde med dig selv.

    Og så burde man måske i virkeligheden kalde viljestyrke for "mental båndbredde", "energi" eller "bevidsthed". Det uddyber vi naturligvis.

    God fornøjelse med at lytte - vi vil næsten garantere, at du lærer noget nyt i denne episode!

    44 min
  • #169: (Recast) Ferietræning - hvor hurtigt taber du styrke og muskelmasse, og hvordan undgår du at blive sat tilbage efter træningspause?

    I denne episode er vi hoppet i tidsmaskinen. Tilbage til de gamle dage, hvor STYRK hed Fisker Performance, og hvor corona var en kold øl man drak i sin sommerferie.


    I anledning af ferien har vi nemlig genudgivet en af vores første episoder, der igen er højaktuel. I denne podcast snakker vi nemlig om ferietræning - eller mangel på samme.

    Hvor hurtigt taber man muskelmasse, når man holder pause fra træningen? (Spoiler: Det går heldigvis langsomt)
    Hvor meget (eller rettere, lidt) skal der til, hvis du vil vedligeholde træningen på ferien?
    Hvordan kan du styrketræne på ferien, hvis du ikke har adgang til træningsudstyr?

    Få svar på alt dette og meget mere, i den "nye" podcast.

    30 min
  • #168: Alt du skal vide om protein og styrketræning. Fakta og myter om protein

    Når du styrketræner, så er protein vigtigt. Men hvor vigtigt? Og hvad er vigtigt? Og hvad er bare varm luft, når det kommer til det der prådein?


    Vi får mange spørgsmål om protein. Derfor har vi lavet denne episode, hvor vi opsummerer alt, der er værd at vide om protein - og hvad der bare er myter.

    Hvor meget protein skal man fx spise når man styrketræner?
    Hvad er de bedste proteinkilder?
    Er fordelingen af protein over måltider vigtigere end det samlede proteinindtag?
    Hvordan får du nok protein uden at måle og veje din mad?
    Er det en fordel at indtage proteinpulver efter træning eller inden sengetid?
    Kan man få for meget protein, og er det skadeligt for nyrerne?

    Alt dette, og mere, får du svar på i denne protein-guide-podcast, hvor vi skærer lige til benet, så du kan få de vigtige facts - og lidt tips og tricks til at implementere denne viden i praksis.

    40 min
  • #167: Q&A - Dårlige rows, træn din vane, større muskler af cardio, og Steffens strudse-lyd

    Vi har endnu en gang åbnet studiet for lytterne til en omgang spørgsmål og svar, i vores Q&A-serie.


    Og det er der kommet en masse spændende spørgsmål om træning, kost, vaner og dyrelyde ud af (den sidste kom som en ret overraskende kategori for os!).

    Du får *blandt andet* svar på:

    - Man ved man får det godt efter træning, men er ikke motiveret. Hvad gør man så?

    - Får man kun større muskler af styrketræning eller kan cardio også bygge muskler?
    - Er one arm DB row virkelig en dårlig øvelse?
    - Hvorfor bruger vi ofte elastik på hack squats?
    - Har vi nogle nyheder på vej? (hint: ja!)
    - Hvordan siger en struds?
    - Hvad siger en ræv, et egern og en grævling?

    (Bemærk der er forskel på "hvordan" og "hvad")

    Lyt med på lige dele fredagshygge og gains til hjernen. God fornøjelse!

    44 min
  • #166: Den frygtede ferie. Hvordan håndterer du frygten for at holde fri fra træning, kost og dine vante rammer?

    Glæder du dig til at holde ferie, men frygter det lidt samtidig?


    I sidste podcast snakkede vi om redskaber til at finde den gode mellemvej og fastholde sine gode vaner på ferien.

    For manges vedkommende er der dog et problem, der overskygger dette. Nemlig en frygt for at holde ferie.

    Frygten for at ødelægge sine træningsresultater.
    Frygten for at være sådan en, der tager fri fra sin træning og ikke er dedikeret.
    Frygten for at tage en masse vægt på.
    Frygten for at være ude af vante rammer, der ikke kan kontrolleres.
    Frygten for at skulle tilbringe to uger sammen med hele den pukkelryggede familie, der måske ikke forstår dine valg og prioriteter.

    Det betyder at ens ferie bliver mere præget af stress, end af ro, hygge og afkobling.
    Så hvordan arbejder man med frygten, så den ikke bliver styrende for ens ferie?

    Til at svare på dette har vi igen fået Jeanette Pyrdol, der er coach hos STYRK, på besøg i podcasten. Og hun deler nogle virksomme mentale redskaber til hvordan du kan håndtere katastrofetankerne inden og under ferien.

    Lyt til podcasten, og tag redskaberne med dig i rejsetasken, så du kan få den ferie du har brug for. God ferie, og god fornøjelse med at lytte.

    1 hr 16 min
  • #165: Sommer, grillmad, isvafler og all-inclusive. Hvordan finder du den gode mellemvej i sommerferien? Med Mette Kragelund

    Det er sommer, det er sol og det er soft ice. Og grillmad. Og koldskål med kammerjunker. Og havefester med masser af øl og vin. Og ferie med all inclusive. Og...

    Det er måske fristende at gå i ferie-fælden og give slip på alle hæmninger og kostmæssige prioriteter, fordi det er ferie. NU skal ferien jo nydes, og man skal jo have noget for pengene på buffeten.

    Problemet er bare, at det for mange ender i fortrydelse frem for nydelse, når vægten er steget ovenpå sommerens gentagne spisning til mavepine. Og det fører måske endda til en restriktiv slankekur, der som altid ender med at give bagslag.

    Heldigvis kan du godt nyde din ferie, uden at den skal stå på hverken uhæmmet overspisning eller at forbyde dig selv lækker mad. Ja, måske kan du endda nyde ferien endnu mere, hvis hver aften ikke ender med at spise sig til mavepine?

    I denne podcast snakker vi netop om den gode mellemvej i ferien, og deler masser af praktiske redskaber som du kan bruge over sommeren.


    Så du kan nyde uden at fortryde.

    Til det har vi fået besøg af Mette Kragelund, der er træner hos STYRK, vanecoach og bachelor i ernæring og sundhed, og sammen deler vi vores bedste råd til sommeren, herunder hvad vi selv gør, og hvordan vi arbejder med klienter. God fornøjelse med at lytte!

    ---

    Kunne du tænke dig at arbejde med dine kostvaner og/eller din træning henover sommerferien (nu hvor du har netop har tiden), med en tilgang der ikke handler om ekstreme afsavn og/eller restriktioner, men om at gøre noget realistisk her og nu? Så kan du altid booke en helt uforpligtende snak om et forløb med os på www.styrkmig.dk.

    58 min
  • #164: Verdens 10. stærkeste kvinde! En snak om at være stærk, tilvalg og fravalg, og fordommene om kvinder, der træner. Med Mathilde Østergaard.

    Vores træner Mathilde er den stærkeste kvinde i Danmark og er netop blevet nummer 10 til VM i styrkeløft i Sydafrika.


    Kort sagt, hun er stærk som bare fanden.

    Betyder det, at hun aldrig sammenligner sig med andre, eller aldrig tvivler på sine egne evner i træningslokalet? Nej, det gør det ikke. De fleste atleter er nemlig almindelige mennesker af kød og blod.

    Mathilde har så bare en stærk passion for at løfte tunge ting. I denne podcast snakker vi om, hvad det giver hende at være stærk, men også hvilke fravalg det kræver at være så seriøs med sin træning - og hvordan hun håndterer dette.

    Hvordan kommer du i gang, hvis du som kvinde gerne vil kaste dig ud i at blive stærk? Hvilke fordomme risikerer du at møde, og hvordan takler du dem?

    Alt det, og meget mere snakker vi med Mathilde om i denne episode, hvor vi selvfølgelig også skal høre om verdensmesterskabet i styrkeløft, og hvordan sådan et foregår.

    ------

    Kunne du tænke dig en uforpligtende snak med Mathilde omkring et forløb? Så skriv til hende på [email protected], og lyt evt. også til episode 126, hvor vi havde besøg af Mathilde til en snak om hendes kandidatspeciale omkring et motiverende træningsfællesskab for overvægtige kvinder.

    1 hr 12 min
  • #163: Vores bedste pizza-tips! Derfor er pizza ikke usundt (feat. Jon Daniel Edlund)

    Er det her verdens første træningspodcast med en episode om pizza-tips?


    Ja det er så, og det er vi stolte af!

    Hvis man har lyttet med på podcasten i lidt tid, så ved man, at vi (Steffen og Nikolaj) går meget op i pizzabagning. Derfor har vi gennem tiden fået RIGTIG mange spørgsmål fra lytterne om pizza. Dem svarer vi langt om længe fyldestgørende på i denne episode.

    For pizza kan sagtens være en del af en sund kost. Og pizzaen bliver endnu lækrere og nemmere at passe ind i ens daglige kost, hvis man laver den selv. Så der er intet i vejen for, at pizza kan være både nem og sund hverdagsmad. Hvordan det hænger sammen, forklarer vi meget mere om i denne episode.

    Og siden det var vores ven Jon, der i sin tid satte gang i vores pizza-passion, har vi også fået ham tilbage på besøg i podcasten i denne uge.

    Jon afholder kurser i pizza-bagning og har bagt flere pizzaer end de fleste gør på et helt liv, og kombineret med værternes pizzanørderi, kan du godt forvente masser af tips til at gøre pizza til en del af en sund kost - og hvordan du bager de lækreste af slagsen, med masser af tips helt fra pizzabunden til toppingen.

    God fornøjelse og bon appetit!

    (OBS: Podcast-programmet lavede fejl til denne episode, og derfor er lydkvaliteten ikke helt så skarp som vanligt - men man kan stadig nemt høre hvad vi siger. Til gengæld har vi også lavet podcasten som en YouTube-video fra studiet. Vi kan også anbefale at lytte/se podcasten i dette format for at få et ekstra format af pizzahyggen med!)

    1 hr 25 min
  • #162: Sådan spiser du med nydelse og mindsker overspisningen (feat. Jon Daniel Edlund)

    Kunne du tænke dig at få mere nydelse fra maden uden at spise mere? Så er det denne podcast, du skal lytte til.


    Mange snakker om at få mest mulig mæthed og næring for kalorierne. Men hvor optimal mæthed og næring godt nok er et vigtigt aspekt af vores spisning, så glemmer mange nydelsen.

    For vi spiser OGSÅ for nydelse. Og paradoksalt nok, så kan det at opnå større nydelse, måske også hjælpe dig som spiser lidt for meget i hverdagen.

    Og nydelse fra mad handler om mange ting. Alt fra hvilke madvarer vi spiser sammen, hvordan vi spiser, madens smage, og hvilket mentalt perspektiv vi har på spisningen spiller ind.

    Og her er der adskillige praktiske værktøjer, man kan sætte i spil for sig selv. Dem deler vi i denne episode.

    Samtidig har vi endda fået genbesøg af en lytterfavorit, der ved en hel del om mad og nydelse. Nemlig Jon Daniel Edlund, som lytterne måske husker fra episode #101. Udover at have deltaget i Den Store Bagedyst, og at leve af sin passion for mad, så har Jon også tidligere gennemgået et meget stort vægttab.

    Jon deler både nogle lavpraktiske kulinariske tips til at få mere lækkerhed i dine måltider, og vi kan altså samtidig sætte nogle af de redskaber vi snakker om i relation til Jons egen proces. Og så er han ikke mindst en særdeles rar fyr og ven af værterne, hvilket betyder at råhyggen og den jyske lune når nye højder i denne episode! God fornøjelse med at lytte.

    55 min

About Træningstimen

From the publisher's feed

Træningstimen er for dig, der vil have mere viden om kost og styrketræning. Nikolaj Bach og gæster diskuterer ny viden om træning, kostråd, træningsmyter og sundhed, krydret med en god dosis humor.…

More shows like Træningstimen

Investeringspodcasten by Nordnet

Investeringspodcasten

24 Listeners

Detox Din Hjerne by Morten Elsøe & Anne Gaardmand

Detox Din Hjerne

14 Listeners

Psykologen i Øret by Birgitte Sølvstein

Psykologen i Øret

10 Listeners

Stærk & Smertefri by Jacob Beermann

Stærk & Smertefri

3 Listeners

Brinkmanns briks by DR

Brinkmanns briks

15 Listeners

Fitness M/K by Anders Nedergaard, Podads

Fitness M/K

3 Listeners

Genstart by DR

Genstart

98 Listeners

ENHED med Noell Elise by Noell Elise

ENHED med Noell Elise

5 Listeners

Afhørt by Ekstra Bladet

Afhørt

54 Listeners

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

9 Listeners

Ludvigs Podcast by Ludvig Larsen, V2 Social

Ludvigs Podcast

5 Listeners

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen by Podimo Studios

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

4 Listeners

HjerneRO by Mindcamp

HjerneRO

8 Listeners

Jagten på det evige liv by DR

Jagten på det evige liv

8 Listeners

Lang Levetid Podcast by Emil Thorup

Lang Levetid Podcast

7 Listeners