Træningstimen

Træningstimen

By Nikolaj Bach fra STYRKHealth & Fitness
Download on the App Store

Træningstimen episodes

  • #161: De 8 vigtigste råd for større muskler (+ bonus-Q&A)

    (OBS: Fortsættelsen til Q&A-podcasten fra sidste uge ligger på YouTube. Find profilen "STYRK" og lyt med! Lyden er lidt lav, men tag et par høretelefoner i ørerne, og så kan du uden problemer høre os svare på lytternes spørgsmål, og synge vandmelon-sangen.)


    Hvis du gerne vil bygge lidt ekstra muskelmasse, så er der nogle grundlæggende ting, som der er gode at have styr på. Dem deler vi i denne episode.

    Til vores sidste Q&A fik vi et nemlig spørgsmål fra en lytter, der spørger efter vores bedste råd, til når man styrketræner med fokus på muskelmasse.

    Hvor ofte bør man så træne? Hvor meget? Hvor hårdt? Og med hvilke øvelser i fokus?

    Der er faktisk så mange faktorer i træningen, der er værd at snakke om, at vi valgte at gøre det til sin egen episode. Så vi går direkte til pointen og deler 8 hurtige råd til muskelopbygning. God fornøjelse!

    22 min
  • #160: Q&A - Hvorfor kan din ven ikke tage på, er sumo bedre for balder, og må du træne, selvom du har smerter?

    Kan det virkelig passe, at nogle kan spise hvad de vil, mens andre bare skal se på en Mars-bar for at tage på?

    Ja - men ikke af de årsager, som du tror.

    I denne podcast er det igen tid til at I stiller spørgsmålene. Og så har vi svaret.

    Lyt med på en gedigen gang fredagshygge, mens vi blandt andet svarer på følgende spørgsmål:

    - Er cheat days et hack til at øge forbrændingen, og optager man alle kalorierne?
    - Træner man balderne bedre med sumo squats/dødløft?
    - Hvilken form for cardio er bedst?
    - Hvis man har smerter, skal man så holde op med at træne?
    - Hvor meget betyder din alder for din træning?
    - Hvordan så Steffens rejse til 240 kg squat ud?

    Lyt med, og få svar på dette, og meget, meget mere!

    41 min
  • #159: Hvad har alle slankekure til fælles? Og hvad har de, trods alt, ret i?

    Slankekurs-mentalitetens helt store bedrag: På trods af at restriktive kure stort set ikke virker for nogen i længden, så formår vi alligevel at fortælle os selv, at det er os, den er gal med, når kuren igen slår fejl.


    På trods af at der findes et utal af slankekure, så har de alle nogle fællestræk:

    - Slankekure virker stort set aldrig på den lange bane
    - Når slankekure medfører et vægttab, så er det fordi de skaber et kalorieunderskud
    - En slankekur er baseret på nogle principper, der skal opnå dette kalorieunderskud

    ... Problemet er så, at disse enkelte principper tages til en ekstrem, der gør dem umulige at holde på den lange bane. Men hvad nu, hvis det var muligt? Hvad hvis man forstod hvilke principper, der rent faktisk virker i fx low carb, keto og periodisk faste, og kunne bruge disse principper i mindre ekstreme udgaver, og i kombination?

    Det er netop det vi ser på i denne episode. Vi dissekerer en række populære og kendte kure, for at isolere den lille mængde værdifuld viden, de trods alt indeholder hver især (de fleste af dem i hvert fald). Og så kan du tage den med, og lade alt skraldet ligge tilbage.

    Vi skal væk fra at følge rigide kure og hen mod at følge fleksible principper. Lyder det som noget for dig så lyt med på denne episode!

    52 min
  • #158: 15 spørgsmål om kreatin - det eneste veldokumenterede kosttilskud til muskelopbygning

    Vidste du, at kreatin er det ENESTE kosttilskud, som har en veldokumenteret effekt på styrke og muskelvækst?


    Det er lidt tankevækkende i lyset af, hvor mange styrketrænende, som køber sig fattige i fancy kosttilskud.

    Derfor er det meget få kosttilskud, som vi reelt anbefaler. Det er som sådan heller ikke, fordi vi decideret anbefaler kreatin (det skal være helt op til en selv, om man vil bruge), men det er i hvert fald et af de få kosttilskud, som rent faktisk kan give mening at kigge nærmere på, når man har fået styr på alt det vigtige i sin træning og kost.

    Derfor svarer vi i denne episode på 15 spørgsmål om kreatin, som vi gennem tiden har fået fra lyttere, følgere og klienter.

    Hvordan virker kreatin? Hvor meget skal man bruge, og hvornår skal man tage det? Skal man bruge loading fase? Kan kreatin bruges under vægttab? Er der nogle bivirkninger?

    Få svar på dette, og meget mere, i denne podcast.

    41 min
  • #157: De bedste alternativer til squat, bænkpres og dødløft
    For nogle er det nærmest en religion, at man skal squatte, bænkpresse og dødløfte. Sådan er sandheden dog langt fra.
    Squat, bænkpres og dødløft er fine basisøvelser, men træner du ikke styrkeløft, så findes der i mange tilfælde øvelser, som er endnu bedre til formålet.
    Det lyder jo nærmest som træningsblasfemi, men lyt med på denne episode, hvor vi snakker om begrænsningerne ved "de 3 store", og hvilke øvelser, der imødekommer disse bedst - enten som alternativ eller som supplement.
    Og så har vi en forespørgsel til lytterne angående en kommende serie episoder, som vi tror I kommer til at få en masse ud af. Lyt med og få din dosis hjerne-gains til weekenden!
    48 min
  • #156: Tolv fødevarer vi altid har på lager

    I denne podcast skal vi snakke om 12 fantastiske superfoods, som du ikke kan leve uden.


    Just kidding, selvfølgelig skal vi ikke det. Superfoods findes nemlig ikke.

    Og selvom vi skal snakke om 12 fødevarer, som Steffen og Nikolaj altid har på lager, så handler denne episode mindst lige så meget om madvaner som om madvarer.

    Vi skal nemlig se på hvordan vi med nogle overvejelser om tilgængelighed og daglige rutiner, gør det nemmere at træffe de madvalg som vi ønsker. Så selvom man ikke spiser nogle af madvarerne på listen, kan man faktisk stadig være sund.

    Alligevel er mange af fødevarerne på listen fine basismadvarer, der for værterne gør det nemmere at have en overordnet sund kost - og så er der måske også et par punkter sidst på listen, som overrasker.

    Måske det kan give lidt inspiration og gøre maden nemmere. Ellers kan du i hvert fald lytte med på en god del fredagshygge i studiet. God fornøjelse!

    53 min
  • #155: Sådan træner du din mentale sundhed - med Jeanette Pyrdol

    Ligesom du kan træne dig til en bedre fysisk sundhed, så kan du faktisk også træne din mentale sundhed.


    På trods af vi lever i et så teknologisk moderne samfund, hvor alt nærmest er muligt, så går det ikke godt med den mentale sundhed. Med muligheder og teknologi følger nemlig også den uundgåelige sammenligning med langt flere mennesker, end vores hjerner kan overskue. Det er næsten umuligt ikke at føle sig utilstrækkelig og "ikke god nok".


    Med udgangspunkt i denne problemstilling har vi fået Jeanette Pyrdol tilbage på besøg i podcasten til en snak om mental sundhed. Ikke blot hvad det er, men også hvordan du kan træne din mentale sundhed, og hvorfor det er så vigtigt.

    Hvor mange af os ser nødvendigheden af kropslig sundhed og fysisk træning som en selvfølge, så kan vi nemlig glemme at styrke den mentale sundhed - på trods af at den er altafgørende for, at vi overhovedet trives i vores liv.


    I denne podcast deler Jeanette Pyrdol derfor sin viden, og sin erfaring fra mange klientforløb. Og med udgangspunkt i disse eksempler kan du lære meget mere om din mentale sundhed, og hvordan du rent konkret kan træne den. 

    54 min
  • #154: Hvad betyder træning for vægttab? Derfor er træning både overvurderet og undervurderet under vægttab

    Træning som redskab til at forbrænde kalorier er uden tvivl overvurderet. Men træning under vægttab er faktisk undervurderet.

    Lyder det lidt selvmodsigende? Det gør det ikke, efter du har lyttet til denne podcast.


    Steffen og Nikolaj tager nemlig træning og vægttab under luppen, og ser nærmere på fordelene såvel som misforståelserne.

    Træning for at forbrænde kalorier er i den grad overvurderet, og nogle gange ender det faktisk med at have modsatte effekt. Vi forklarer dig hvorfor.
    Alligevel har træning under et vægttab masser af fordele - både fysisk og psykologisk.

    Alt dette, og hvad det betyder i praksis, kan du lære mere om i denne episode. God fornøjelse!

    33 min
  • #153: Hvordan finder du balancen i træning og kost?

    Balance er ikke en ting, man bare kan finde og beholde.

    Balance er en omskiftelig tilstand man kan være i. Og balance vil se forskelligt ud, alt efter hvem man er, og hvad der er vigtigt for en.


    Rigtig mange snakker om, at de gerne vil finde balancen i forhold til deres træning og kost. Den gode mellemvej hvor man kan træne og spise fornuftigt, men uden at bevidstheden omkring mad og træning tager over - og bliver til besættelse.

    Men hvad er balance overhovedet? Og hvordan opnår man den? Hvordan finder du af, hvad balance er for dig, og hvordan undgår du, at balance bare bliver endnu et stressende ideal at leve op til?

    Det tager vi en snak med Jeanette Pyrdol om i den nye episode. Jeanette er kandidat i sportspsykologi og har coaching-samtaler med klienter hos STYRK. Og langt de fleste af de mennesker, Jeanette har arbejdet med, har netop haft et ønske om at opnå større balance. I denne podcast deler hun sin viden og erfaring.

    Vi dykker derfor ned i, hvordan balance kan se ud, hvad det ikke er, og hvad du helt konkret kan arbejde med, for at opnå større balance i din kost og træning. God fornøjelse!

    58 min
  • #152: Broscience #6 - fup og fakta om træning og kost, mytedrab og muskelnedbrydende ananas

    Steffen og Nikolaj er langt om længe tilbage med en lytterfavorit - nemlig broscience!


    Vi deler lytternes vilde røverhistorier om træning og kost, og be- eller afkræfter også et par påstande, som I har hørt.

    Du kan med andre ord godt forberede dig på lige dele faglighed og fornøjelse, og vi fralægger os ethvert ansvar, hvis du ligesom Nikolaj får Pepsi Max'en galt i halsen, mens dine værter er på slap line. Vi havde det i hvert fald sjovt, med at læse jeres historier.

    Er det rigtigt, at det er dårligt for muskelmassen, hvis du træner i mere end en time? At du skal være opmærksom på kortisol? At kartofler kan gøres sundere ved at køle dem ned? At ananas kan ætse muskelmassen? Hør meget mere i denne episode.

    Start din weekend med lidt læring og et godt grin. God fornøjelse!

    37 min

About Træningstimen

From the publisher's feed

Træningstimen er for dig, der vil have mere viden om kost og styrketræning. Nikolaj Bach og gæster diskuterer ny viden om træning, kostråd, træningsmyter og sundhed, krydret med en god dosis humor.…

More shows like Træningstimen

Investeringspodcasten by Nordnet

Investeringspodcasten

24 Listeners

Detox Din Hjerne by Morten Elsøe & Anne Gaardmand

Detox Din Hjerne

14 Listeners

Psykologen i Øret by Birgitte Sølvstein

Psykologen i Øret

10 Listeners

Stærk & Smertefri by Jacob Beermann

Stærk & Smertefri

3 Listeners

Brinkmanns briks by DR

Brinkmanns briks

15 Listeners

Fitness M/K by Anders Nedergaard, Podads

Fitness M/K

3 Listeners

Genstart by DR

Genstart

98 Listeners

ENHED med Noell Elise by Noell Elise

ENHED med Noell Elise

5 Listeners

Afhørt by Ekstra Bladet

Afhørt

54 Listeners

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast by Lea Hellmann, Lea Hellmann Midtgaard

Vores Mentale Sundhed - En Mind Care Collective Podcast

9 Listeners

Ludvigs Podcast by Ludvig Larsen, V2 Social

Ludvigs Podcast

5 Listeners

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen by Podimo Studios

ADHD & Autisme Podcast med Manu Sareen

4 Listeners

HjerneRO by Mindcamp

HjerneRO

8 Listeners

Jagten på det evige liv by DR

Jagten på det evige liv

8 Listeners

Lang Levetid Podcast by Emil Thorup

Lang Levetid Podcast

7 Listeners